Nu nærmer fristen sig!

Nu nærmer fristen sig!

Flere uddannelser har snart sidste ansøgningsfrist. Her kan du læse, hvilke uddannelser det drejer sig om.

Går du og drømmer om at læse idræt? Eller tiltaler tanken om at blive designer dig?

Så skal du være opmærksom på den 15. marts, hvor henholdsvis idræts- og designuddannelsen ligesom 15 andre uddannelser har sidste ansøgningsfrist. De 17 uddannelser optager nemlig kun studerende viakvote 2.

Nederst kan du læse, hvilke uddannelser det drejer sig om.

De fleste af uddannelserne kræver, at du består en optagelsesprøve, mens du på to af uddannelserne i stedet skal have relevant faglig erfaring.

Andre, der skiller sig ud


Også andre uddannelser har en ansøgningsfrist, som adskiller sig fra den traditionelle. Det gælder blandt andet farmakonomuddannelsen, kunstakademiernes uddannelser og filmskolens uddannelser. De har alle forskellige frister.

Det er derfor en god idé at undersøge ansøgningsfristen for den uddannelse, du vil søge ind på.

Find din uddannelse og information om denne - klik her

Fristen gælder følgende uddannelser


Afspændingspædagog

Designer

Designteknolog

Fotojournalist

Grafisk kommunikation

Idræt

Journalist

Journalistik

Karakteranimation

Medie- og sonokommunikation

Medieproduktion og ledelse

Musikterapi

Musikvidenskab

Tekstile fag og formidling

Tv- og medietilrettelæggelse

Den frie lærerskole

Kunsthåndværker

Kilde: Undervisningsministeriet