Mindre bøvl og friere rammer i folkeskolen

Et netop fremsat lovforslag giver folkeskolerne og kommunerne større frihed til at indrette skoletilbuddene efter lokale ønsker og behov. Samtidig vil de administrative sagsgange for specialundervisning blive forenklet.

Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, mulighed for at forlænge undervisningstiden i de små klasser og en kortere sagsbehandlingstid for klager. Det er en række af de tiltag på folkeskoleområdet, der indgår i det lovforslag, som undervisningsminister Bertel Haarder netop har fremsat i Folketinget den 29. januar 2010 som en del af regeringens afbureaukratiseringsreform.

Formålet med lovforslaget er at give folkeskolerne og kommunerne endnu større frihed til selv at tilrettelægge undervisningen efter egne ønsker.

Derfor får kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at der kan undervises på et lavere klassetrin, end det er angivet i folkeskoleloven.

* Det har betydning for alle de obligatoriske fag i folkeskolens fagrække, bortset fra dansk, matematik og idræt, som i forvejen omfatter alle klassetrin. For eksempel vil det være muligt at undervise i samfundsfag fra 6. klasse og i fransk og tysk før 7. klasse uden at få forsøgstilladelse, som det er påkrævet efter de gældende regler. Det vil også være muligt allerede at undervise i engelsk fra 1. klasse.

Lovforslaget betyder desuden, at kommunerne får større frihed til at styrke fagligheden, ved at loftet for den daglige undervisningstid i børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin hæves fra seks til syv timer.

* Kommunerne får mulighed for på de første klassetrin at give flere undervisningstimer, hvis det lokalt findes hensigtsmæssigt for at styrke fagligheden. Ændringen betyder, at undervisningen til og med 3. klassetrin kan udstrækkes fra eksempelvis kl. 8.00-15.00 eller kl. 9.00-16.00.

Kommunerne får også frihed med hensyn til anvendelse af deres personaleressourcer.

* Kommunerne kan fremover beslutte, at lærerne skal varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen i samarbejde med børnehaveklasselederne. Børnehaveklasselederne skal fortsat stå for den overvejende del af undervisningen i børnehaveklassen med deres særlige forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som indgår i børnehaveklassens undervisning.

Endelig afkortes sagsbehandlingstiden ved klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, idet klager efter lovforslaget fremover skal sendes direkte til kommunalbestyrelsen med henblik på genvurdering.

Efter de gældende regler skal klagerne først sendes til klagenævnet, som sender dem til udtalelse i kommunalbestyrelsen, som derefter returnerer alle klagesager til nævnet. Den foreslåede ændring vil derfor afkorte sagsbehandlingstiden i alle sager – navnlig i den tredjedel af sagerne, hvor kommunen erfaringsmæssigt imødekommer forældrene.

Kilde: Undervisningsministeriet