Markant færre vil være pædagoger

Markant færre vil være pædagoger

Faldet i ansøgninger til pædagogseminarier er stort i hele landet, men topper på Fyn hvor hele 38% færre søgte ind på uddannelsen i år.

De mange færre ansøgere skyldes, som faldet generelt i uddannelsessøgende, at kravene er blevet skærpet for ansøgerne, men også den lave ledighed, de små årgange og muligvis pædagogstrejken spiller ind her.

Hvis denne uheldige tendens forsætter vil det få alvorlige konsekvenser pga. den mangel der vil opstå på pædagoger efter nogle få år.

Alternativet er at sætte uuddannede til at passe børn, handicappede m.v., men det vil være som at sætte en tømrer til at lave operationer på mennesker udtaler
næstformand hos Socialpædagogerne Marie Sonne.

Marie Sonne mener også at den negative omtale om arbejdet som pædagog, f.eks. misrøgt af udviklingshæmmede, er med til at skræmme nye pædagoger væk fra uddannelsen.