Lægeeksamineret Fodplejer

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Kolding Ingen SU eller løn Erhvervsuddannelser, Fagkurser, Voksenuddannelser 12 måneder Folkeskole Skønhedshuset Vejle
By Kolding
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Erhvervsuddannelser, Fagkurser, Voksenuddannelser
Varighed 12 måneder
Adgangskrav Folkeskole
Uddannelsesinstitution Skønhedshuset Vejle
Lægeeksamineret Fodplejer

Som lægeeksaminere Fodplejer kan du arbejde med behandling af fodlidelser og hjælpe og rådgive om forebyggelse af eventuelle problemer og lidelser der kan opstå.

Det er oftest ældre mennesker der har fodproblemer, som er kunder til fodplejere, men mange yngre mennesker døjer også med forskellige former for fodlidelser.

Hos Skønhedshuset i Vejle kan du blive uddannet som Lægeeksamineret Fodplejer. Uddannelsen er selvbetalt og er godkendt og sammensat af SADF, der er Sammenslutningen af Danske Fodplejere.

Når du tager uddannelsen opfylder du samtidig de krav der skal til for at blive godkendt SADF-fodplejer og få moms-fritagelse.

Det er blandt andet krav om at have gennemført 400 lektioner i anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, klinikvejledning og læren om alternativ behandling. Derudover skal du have gennemgået 360 lektioner i både teoretisk og praktisk undervisning af fodpleje.

Hvis du er uddannet sygeplejerske, SOSU assistent eller uddannet RAB behandler så kan du få merit for fagene anatomi, fysiologi og psykologi. Herved sparer du 250 timer i det første modul.

Du bliver undervist af både skolens egne lærere, samt en læge, en sygeplejerske og en revisor.

Revisoren vil undervise dig i hvordan du som selvstændig tager dig af regnskaber, markedsføring og lignende.

Undervisningen er delt op i to moduler. Modul 1 indeholder anatomi og fysiologi samt sygdomslære og psykologi. Her kan du, hvis du har en meritgivende sundhedsfaglig uddannelse med de samme fag, spare tid og penge. Dermed er uddannelsen ikke så lang og du har måske allerede en masse erfaring der kan komme dig til gode som ny fodplejer.

Det er et krav at gennemføre Modul 1 for at opnå momsfritagelse hos SKAT og blive registreret som fodplejer.

I Modul 2 kommer du igennem den praktiske del af uddannelsen. Modulet kan tages sideløbende med modul 1, hvilket er en fordel, da du vil kunne benytte din nyerhvervede læring i praksis med det samme.

Der er 2 dage om ugen med praktik i de 12 måneder uddannelsen forløber. Faglærerne vil hjælpe dig igennem forløbet og supervise dine behandlinger, så det bliver en god oplevelse både for dig og for klienterne. Du får mulighed for at afprøve en masse forskellige instrumenter, så du har et godt beslutningsgrundlag for hvilke instrumenter du selv ønsker at benytte når du eventuelt starter som selvstændig lægeeksamineret SADF godkendt fodplejer.

Få mere information

Indtast dit navn samt e-mail eller telefonnummer, så kontakter Skønhedshuset Vejle dig med mere information om hvordan du bliver Lægeeksamineret Fodplejer