Kunsthøjskolen på Ærø

Kunsthøjskolen på Ærø er en højskole med fokus på samtidskunst.

På KUNSTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ er udgangspunktet kunsten. Det betyder, at alt der foregår i dagligdagen har kunsten som udgangspunkt. I forhold til undervisningen betyder det at undervisningen varetages af professionelle billedkunstnere. Det er uanset om vi taler om de lange ophold, uge- eller sommerkurser. De forskellige kurser præsentere et meget bredt udsnit af den danske kunstscene.

Det pædagogiske tilrettelagte samvær udgør ifølge loven halvdelen af tiden på højskolen.
Kunsten rækker langt udover et lukket og selvrefererende æstetisk system. Samtidskunst giver ofte først mening når det sættes i forhold til vidensområder, der traditionelt set ligger udenfor kunstens område. Kunsen er med til at udvikle handlingsmodeller i den eksisterende virkelighed.
Dette ses tydeligt når der tales og samtales om politik, sociale relationer, filosofi, antropologi, historie, musikteori og kommunikationsanalyse – emner som generes og problematiseres i kunsten af kunstnere – så handler det i alle højeste grad om livsoplysning og folkelig oplysning samt demokratisk dannelse.
der samtales en hel del på KUSNTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ. Både til morgensamlingerne, foredragsaftenerne, når der laves mad, husmøderne og hen over middagsbordet.

Den aktuelle billedkunst:
* udfolder sig i maleri, skulptur/installation, video/computer og andre medier.
* har et historisk bagland fra grækerne til fluxus, filosofiske strømninger, musik, litteratur, medier, reklame, protest, revolution eller blot lysten til at lave kunst.
* indeholder berøringsflader med tilværelsens løbende diskussioner fra hverdagen til samfundets store spørgsmål. De fremmede, de andre, IT, velfærd, identitet og køn, natur osv.
* skal være meningsdannende. Kunstens historiske, sociale og psykologiske kulisse spiller en fremtrædende rolle i undervisningen.
* er tradition og trend, troløs, svigtende og fortrøstningsfuld.
* er den kunst du møder i London, Berlin, New York, på Dokumenta i Kassel, Venedig Biennalen, i nogle gallerier og hos mange unge kunstnere.

Ønsker du at besøge højskolen?
Højskolen sætter stort pris på et personligt besøg, og betaler endda dine rejseudgifter, HVIS du efterfølgende tilmelder dig et årskursus.