Kulturnatten i Ålborg

Kulturnatten i Ålborg

Endnu engang er der kulturnat i Ålborg, denne gang fredag den 3. september.

Formålet med Kulturnatten er at give Ålborg og omegns borgere en unik og inspirerende oplevelse, der giver et nuanceret billede af kulturens alsidighed med både sanselige, visuelle, musikalske og mange andre indslag. Samtidig med at aktørene får en mulighed for at afprøve ideer og projekter der ikke kan realiseres i hverdagen.

Således byder natten på et program der er spækket med spændende indlæg, for alle i alle aldre.

Hele byen vil denne aften lyse op med spændende programmer, delt op i mindre områder; I Karolinelund, Nordkraft, Midtbyen, Havnefronten, Nørresundby og andre mindre steder.

Læs meget mere om arrangementet og se det fulde program på Kulturnattens Hjemmeside.

Et nattegn koster bare 60 kr., og giver adgang til alle arrangementer, mens nogle udendørs arrangementer er helt gratis.