Kosmetolog Uddannelsen

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Kolding Ingen SU eller løn Erhvervsuddannelser 18 måneder Folkeskole Skønhedshuset Vejle
By Kolding
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Erhvervsuddannelser
Varighed 18 måneder
Adgangskrav Folkeskole
Uddannelsesinstitution Skønhedshuset Vejle
Kosmetolog Uddannelsen

Fleksibel og moderne uddannelse som kosmetolog.


Uddannelsen som kosmetolog på Skønhedshuset henvender sig til dig, som går med drømmen om at arbejde med skønhed og kropspleje. Kosmetologi og wellness er praktiske færdigheder, der kræver et godt teoretisk fundament. Som elev hos Skønhedshusetmodtager du undervisning, der veksler imellem teori og praktik i topprofessionelle rammer.


 


Teori og praktik i samme hus


Både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen til kosmetolog foregår på skolen. Der er ingen fjernundervisning/e-learning i uddannelsen. Du skal heller ikke selv ud og finde praktikplads for at færdiggøre din uddannelse. At praktikopholdet afholdes på skolen har stor betydning for eleverne, som sikres et ensrettet højt uddannelsesniveau under hele uddannelsen.


 


Vi gør dig klar til at blive kosmetolog


For at blive en dygtig kosmetolog er det nødvendigt at øve sig igen og igen. Dette gøres på skolens klienter som betaler et langt mindre beløb for behandlingerne end markedsprisen. Behandlinger bliver superviseret af skolens faglærere, som altid står til rådighed med rådgivning og inspiration.


På uddannelsen lærer du at behandle hudproblemer og rådgive kunderne om hudpleje og makeup. Du får undervisning i en række teoretiske fag som eksempelvis anatomi, mikrobiologi, dermatologi og produktlære. De praktiske fag består bl.a. af hudpleje, klientrådgivning og kosmetisk behandling. Samtidig lærer du om, hvordan du opretter en klinik, og du får undervisning i markedsføring og regnskab.


Formålet med skoleforløbet er, at give vore elever de bedste faglige forudsætninger – såvel praktiske som teoretiske – for at fungerer som de dygtigste kosmetologer i branchen.


Praktikperioden vil give dig rutiner indenfor alle kosmetologiens praktiske færdigheder, således at du opnår kompetencer som professionel kosmetolog.


Du skal erhverve dig viden og forståelse for, hvordan en klinik skal drives i praksis – herunder tilrettelæggelse af arbejde, behandlinger, valg af klinikkens produkter, bestilling af produkter, prissætning af behandlinger og produkter samt markedsføring og salg.


 


Fleksible rammer


Det er muligt at sammensætte uddannelsen, så den passer til netop din situation. Det giver den studerende mulighed for at have et job samtidig med, at uddannelsen finder sted.


 


Teorien – i skolens teorilokaler og omhandler bl.a. følgende


– Anatomi og fysiologi, herunder muskel- og knoglelære, organer, blod og celler


– Hudens opbygning og struktur


– Sygdomslære, herunder dermatologi, ernæring og vitamin- og minerallære


– Bevægelseslære


– Mikrobiologi og hygiejne


– Produktlære


– Kunde- og salgspsykologi


– Klinikdrift


– Salg og service


– Apparatlære


 


Praktikken – i skolens klinik og omhandler bl.a. følgende


– Hud- og ansigtspleje


– Hudanalyse, ansigtsbehandlinger


–Pristine Microdermabrasion apparat


– Oxygen apparat


– Vipper og bryn


– Manicure


– Shellac


– Pedicure


– Massageteknik


– Hotstone massage og wellness massage


– Voksbehandlinger


– Makeup


 


Uddannelsens forløb består af cirka en tredjedel teoretisk undervisning og cirka to tredjedele praktisk undervisning. Her øver eleverne de praktiske færdigheder og lærer at vurdere, vælge og anbefale den korrekte behandling til den enkelte klient, samt modtage og konsultere klienter.


Det er vores mål, at eleverne skal komme til at arbejde så selvstændigt som muligt. Det får du mulighed for, ved at have kunder i klinikken, hvor der tilbydes såvel kosmetolog- som kropsbehandlinger. Dette giver eleverne rutine og erfaring. 


Der vil under hele uddannelsens forløb være en kontinuerlig evaluering af den enkelte elev, med det formål at kunne skabe succes-oplevelser for såvel elever som kunder.


 


Eksaminer og prøver


Uddannelsen vil indeholde forskellige evalueringer og prøver. Evalueringerne gives, for at både elever og faglærere får et indtryk af, hvor i forløbet den enkelte elev befinder sig. På denne måde kan der sættes specifikt ind på de områder, som eleven føler sig svag i, så der kan ydes en ekstra indsats omkring netop det praktiske fag, hvor der måtte være et behov.


I anatomi og fysiologi laves der løbende prøver. Emner afsluttes med karakter, hvorefter eleverne kan koncentrere sig om næste emne. Der gives en samlet karakter, når faget afsluttes.


Eleverne bedømmes ud fra deres indsats igennem hele uddannelsen og får årskarakterer i skønhedspleje, kundepleje/professionalisme, rengøring/hygiejne samt salgsteknik.


Der vil være en 2 timers skriftlig eksamen i kosmetologi. Desuden vil der være praktiske eksaminer i manicure, pedicure, rygmassage, voks af underben, vipper og bryn og ansigtsbehandling. Der gives både karakterer for hele det samlede praktiske forløb, samt en mundtlig karakter for service og vejledning af produkter til kunden og overfor censorer.


Alle prøver og eksaminer bedømmes efter 12-skalaen.



Jobmuligheder

Efter endt eksamen er eleven uddannet som kosmetolog. De studerende er herefter klædt på til at arbejde på klinik, i parfumeri, hos materialist, i et spa/wellnesscenter, som sælger, træner i skønhedsbranchen eller som selvstændig kosmetolog. Nogle bliver ansat ved teatre eller tv- stationer, hvor der skal lægges speciel makeup. Da konkurrencen indenfor kosmetologfaget er høj, er det vigtigt, at du som færdiguddannet kosmetolog, har de bedste forudsætninger og faglige redskaber til at få et job eller opbygge en kundekreds. Hvis man vælger at blive selvstændig kosmetolog, er der også en del administrativt arbejde. Du skal bl.a. bestille varer og føre regnskab.

Få mere information

Indtast dit navn samt e-mail eller telefonnummer, så kontakter Skønhedshuset Vejle dig med mere information om hvordan du bliver Kosmetolog Uddannelsen