Katie Melua til Odense

Katie Melua til Odense

Torsdag den 1. juli kl. 20 får musikintresserede i Odense en fantastisk mulighed, når den georgianske/britske sangerinde Katie Melua besøger Den Fynske Landsby.

På trods af hendes bare 26 år, har Katie Melua tryllebundet hele verden med flere monsterhits som f.eks. ”The Closest Thing To Crazy” og ”Nine Million Bicycles”. Allerede nu har hun 4 studiealbum bag sig, der har solgt mere end 9 millioner eksemplarer. Senest udsendte hun i maj albummet ”The House”, der har taget kritikere og fans med storm.

Derfor er der ingen tvivl om at man den 1. juli, får en unik chance for, i hyggelige omgivelser, at opleve en af hvor tids helt store sangerinder, hvor man med stor sandsynlighed kan opleve både flere af hendes ældre hits, og nogle af de sprit nye fra hendes seneste album.

Billetten kan købes på danbillet.dk og koster 615 kr. Men er uden tvivl alle pengene værd !