Karrieremessen 24 februar 2009

Karrieremessen 24 februar 2009

Så åbner Karrierecentret dørene for Karriermessen 2009. Messen bliver spækket med virksomheder der er interesseret i at komme i kontakt med de studerende fra Aalborg Universitet. Mere end 80 virksomheder og organisationer vil stå klar til at skabe nye kontakter, svare på spørgsmål og fortælle om hvad de kan tilbyde studerende og kommende kandidater, og selvfølgelig høre hvad DU har at byde på. En rigtig god mulighed for at få skabt nogle gode jobrelaterede kontakter.

Udover fuldtidsjob for nyuddannede er også gode muligheder for at skabe kontakter til praktikpladser, studiejobs eller måske skrive projekt eller speciale for en virksomhed der kan bruge dine kompetencer. Og har du først gjort dig bemærket i en praktikplads, studiejob eller måske har skrevet et godt projekt, er der stor chance for efterfølgende at blive ansat i virksomheden eller inden for samme branche.

Torben Abildgaard fra rekrutteringsfirmaet Curia Management og Thomas Fedder fra reklamebureauet Fedder og Okkels vil fortælle om nutidens jobmuligheder, og hvad du kan gøre som ung og nyuddannet overfor arbejdsgiverne. Derudover er der Karrieremessens Jobgalleri, hvor du vil finde rigtig mange spændende job opslag, hvadenten det drejer sig om fuldtidsjob, studiejob eller praktikplads. Du får også mulighed for på forhånd at aftale et kort møde med en af virksomhederne på messen, en stor fordel hvis man ønsker job i den aktuelle virksomhed.

Et par uger inden messen, onsdag d. 11 februar kl. 19 i Studenterhusets store sal, bliver der varmet op med masser af sjov og underholdning med bl.a. De fantastiske stand-up komikere fra Nordjyske Grin. Du vil få faglige tips og tricks så du er klædt til årets messe d. 24. februar.

To dage senere, fredag d. 13. februar kl. 12.00, afholder Karrierecentret og Karrieremessens sponsorer den traditionsrige kage-event, hvor der vil blive serveret lagkage i den store kantine på Fibigerstræde 15.

Så op af stolen, og kom til for-events og karrieremesse, et måske meget vigtigt skridt i din karriere.