Hvad skal museet hedde?

Hvad skal museet hedde?

Siden 1972 har Nordjyllands Kunstmuseum været eksponent for kunst og arkitektur på højt nationalt og internationalt niveau.

Nu udvides Nordjyllands Kunstmuseums fysiske udstillingsområde. Fra 2008 skal museet udstille i Utzon Center og senere også i Aalborgs nye kunsthal, Kunsthal Nord, i det nye Nordkraft.

Nordjyllands Kunstmuseum udskriver derfor en navnekonkurrence, hvor alle kan deltage. Det nye navn skal signalere museets vision og mission, historie, verdenskendte arkitektur, unikke kunstsamling og naturligvis samarbejdet med Utzon Center – men ikke nødvendigvis det hele på én gang.

Udover et navn til museet er der mulighed for at komme med navneforslag til Nordjyllands Kunstmuseums udstillingsrum i Utzon Center, men det er ikke et krav for deltagelse i konkurrencen.

Praktiske krav
Navnet skal være slagkraftigt og kunne bruges nationalt og internationalt.
Der skal være en undertitel til navnet, der refererer til museets funktion (at det er et kunstmuseum) og den geografiske placering.
Domænet skal være ledigt eller overdrages til Nordjyllands Kunstmuseum uden fortjeneste.
Deltagelse i konkurrencen
Alle har mulighed for at deltage i den åbne konkurrence, og du kan indsende et ubegrænset antal forslag.

Konkurrencen løber fra den 24. august til den 21. september. Det nye navn afsløres den 3. oktober 2008.

Forslag og begrundelse indsendes via formularen nedenfor eller via brev til:

Nordjyllands Kunstmuseum
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Forslagene forelægges dommerkomiteen i anonymiseret form af konkurrencesekretariat.

Dommerkomiteen består af bestyrelsen for Nordjyllands Kunstmuseum. Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at bearbejde de indkomne forslag.

Præmie
Bedste navneforslag præmieres med et gavekort på 1000 kr. til Museumsbutikken samt partoutkort gældende for vinderen samt 5 ledsagere.
Hvis flere foreslår vindernavnet afgøres konkurrencen ved lodtrækning.

Kilde: Nordjyllands kunstmuseum