Husk nu madpakken

Husk nu madpakken

ÅÅÅhhh.. Jeg gider ikke at smøre madpakke, og den er da også bare så kedelig. Kender du det? Men læs med her, og få nogle gode tips til hvorfor du bør, og hvordan du får lavet den madpakke.

For det første, skal du jo have noget i maven i løbet af en lang dag, da du ellers ikke har energi til hverken hjerne eller muskler, og dermed til alle de opgaver der skal klares.


Det er hamrende dyrt, når du midt på dagen pludselig står med rumlende mave, og så vælger at lægge 40,- i kantinen. Det skal ikke være mange gange på en uge, at du kaster dig sulten over kantinens mad, før du har brugt en pæn 500-mand på en måned.


-Regn f.eks. ud hvor meget du i stedet for sparer pr. gang du selv har madpakke med.


-Lav din madpakke om aftenen, hvor du alligevel har gang i spækbræt, komfur osv.


-Lav evt. din aftensmad ud fra hvad der er passende at have med til frokost næste dag også. (pastasalat, små frikadeller, en god salat, omelet osv.)


-Hav altid knækbrød, boller og godt rugbrød i din brødkasse, som det er nemt at lave en klapsammen af. (bag evt. noget selv)


-Lav små bøtter med nødder, tørret frugt, bær og grøntsagsstænger, en lille youghurt, et stykke chokolade eller lignende, som er lækkert og snackagtigt, når du er ved at gå sukkerkold og trænger til noget hurtigt.


-Og selvfølgelig, prikken over ièt. Hav udstyret i orden. Sørg for at have gode bøtter i forskellige størrelser,” lynlåsposer”, rigeligt med stanniol, vitawrap osv, så det er nemt og hurtigt at pakke lækkerierne ordentligt ind.


Hvis du har disse råd i tankerne, skulle det være ladesiggøreligt at få lavet en ok madpakke fra nu af.