Hør nye bands spille - og Kashmir!

Hør nye bands spille - og Kashmir!

Kashmir gæster Odense når Kansas City Live 08 (tidligere kendt som Kongens Have Live) går af stablen.

Kansas City Live er egentlig lavet for at nye, ukendte bands har mulighed for at mødes, udvikle sig og spille for et publikum. Og her passer Kashmir åbenlyst ikke ind. Grunden til de alligevel er med er for at trække et større publikum til de nye bands optrædener.

I alt bliver der præsenteret ca. 20 bands de to dage som Kansas City Live 08 varer. Det består hovedsageligt af lokale bands, men også udenbys bands inkl. Kashmir kigger forbi.

Så har du lyst til at høre noget nyt, spændende musik, eller Kashmir, så skal du være klar den 1. og 2. august 2008 i Kansas City, Munkebjergvej 140.

Kashmir spiller om fredagen (den 1.) og billetter denne aften koster 100,-. Dagen derefter er det gratis at komme ind, men har du en billet fra dagen før kan du få dig en gratis forfriskning. Billetter kan købes her.