Hjorten

Hjorten

På et hjørne på Vesterbrogade i Århus ligger der en bodega i allerbedste jagtstil, opkaldt efter vejen den ligger på. Der er ikke meget at se udefra, så du bliver nødt til at gå indenfor for at se, hvor hyggeligt der er. Når du kommer indenfor finder du ud af hvorfor bodegaen hedder hjorten. Der er hjorte overalt på væggene. Det er en rigtig jagtstue i gammel tysk stil. Så hvis du ikke er bange for udstoppede trofæer, så er baren lige noget for dig. Det er til dig, der elsker jagt og billige, kolde fadøl.

Når du skal på jagt i byen, starter byturen på Hjorten. Så er stemningen ligesom lagt. Hjorten er et rigtig godt startsted for at gå i byen, blandt andet på grund af de billige øl. Men du kan også risikere at blive hængende, da både personale og stamgæster er meget venlige og har god humor. Der er altid god stemning inde hos Hjorten

Mange unge mennesker lægger deres vej forbi her, inden de tager videre i byen, for at udforske det aarhusianske byliv. De billige øl trækker selvfølgelig, men mange kan også godt lide den gamle farmor stil, der er i lokalerne. De skaber hyggestemningen, som typisk forbinder med et værtshus. Er du ryger, så har du også mulighed for at trække vejret indenfor. Der er plads til både den hippe yuppie og den gamle traver på Hjorten. Hvis du falder i snak med en stamgæst, kan du få en god gammel røverhistorie, eller nyde godt af deres livserfaring.

Studenterguiden har hørt mange gode røverhistorier fra Hjorten og anbefaler alle der har mod på at prøve noget nyt (eller originalt) at lægge vejen forbi Hjorten. Herefter er du helt sikkert klar til at komme i byen og nedlægge dit bytte.

Stedet, der bare er i "hjorten"!


Adresse

Vesterbrogade 2
8000 Aarhus C


Kontakt info

Telefon: 86 12 21 10


Åbningstider

De fleste dage fra 10:00 - 02:00


Website

Hjorten's website



Hjorten
Hjorten
Hjorten
Hjorten