Hav styr på din digitale sikkerhed – Apps og programmer

Hav styr på din digitale sikkerhed – Apps og programmer

Fordi vi lever i en så digitaliseret verden, er det nemmere og nemmere for hackere at få fat i personfølsomme oplysninger. Selvom man føler, man har styr på sine passwords og sin sikkerhed, kan der stadig være folk derude, der kan opspore ens kreditkort, CPR-nummer og meget mere. Men heldigvis er der hjælp at hente.

Sørg for at installere antivirus

Ja, det lyder som basal viden, men du ville blive overrasket over at høre, hvor mange unge der ikke har installeret et antivirusprogram på computeren. Pludselig står man med håret i postkassen og har fået slettet diverse skoleopgaver, fordi man glemte at downloade antivirus. Ikke så smart. Men det er helt vildt nemt at downloade et antivirusprogram, og de fleste kan det samme. De behøver ikke heller koste formuen og kan ofte fås ganske gratis.

Få nogle bedre passwords

Vi kender dem godt. Indsæt fødselsdato og årstal. Dit vejnavn og husnummer. Ja, vi snakker om de helt basale passwords, som selv naboen ville kunne knække. Men det går altså ikke at have så nemme passwords. Med et password som et af de ovenstående bliver det alt for nemt for hackerne at stjæle dine oplysninger. Hold dig derfor til reglerne: Lad være med at kald dit password noget med dine personlige oplysninger (fødselsdato osv.), brug forskellige tegn, store og små bogstaver, og lad være med at dele dine passwords med andre. Hvis de bliver for komplicerede at huske, kan du downloade en password-manager, så du kan holde styr på koderne.

Mit digitale selvforsvar

For at komme hackerne til livs, er der lavet en app, som skal hjælpe med netop det. Appen hedder Mit digitale selvforsvar og er udviklet af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Mit digitale selvforsvar skal give advarsler om fusk, f.eks. falske mails fra Politiet og banken, så du ved, at du ikke skal klikke ind på dem. Samtidig tilbyder appen også hjælp til, hvis du er blevet udsat for et hackerangreb, og hvad du skal gøre for at undgå dem.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretholder den digitale sikkerhed, kan du besøge Sikker Digital, som er en samling af information fra Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen