Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Gymnastikhøjskolen i Ollerup er Danmarks første idrætshøjskole og grundlagt i 1920 af Niels Bukh. Højskolen ligger på Fyn nær Svendborg.

Skolen er en folkehøjskole, som underviser elevhold i efterårssemester og forårssemester indenfor linjefag i Springgymnastik, Rytmisk Gymnastik, Fitness, Parkour & Freerunning, Dans eller Fotojournalistik. Derudover har skolen en linje med forberedelseskursus til Frømandskorpset, Jægerkorpset og Politiskolen. Og en særlig linje for udenlandske elever – International Academy (INTAC). I sommerperioden afholdes korte kurser for alle aldersgrupper og med forskelligt indhold.

OLLERUP HAR TID TIL DIG...

MEN du skal selv afgøre, hvad du gerne vil lære eller blive endnu bedre til. Gymnastikhøjskolen i Ollerup tilbyder forskellige sportslige linjer – og du bestemmer, hvilken linje du vil specialisere dig i. Fælles for alle linjer er, at du får trænet din fysik og teknik fra bunden – ALLE kan være med! Der stilles ingen krav til din erfaring som gymnast, bevæger eller sportsudøver.

På Ollerup finder du forskellige udbud, alt efter hvad du er interesseret i - men også hvornår! Der findes 3 forskellige typer ophold på Ollerup:

1    Ollerup Efterår
2    Ollerup Forår
3    Ollerup hele året.

På alle ophold findes flere fag og linjer. Læs mere om vores linjefag HER

1) Ollerup Efterår er for dig der kan lide masser af socialt samvær i mindre fællesskaber, teknisk fordybelse, studieture med flere muligheder og et mere internationalt studiemiljø. Vores skema er om efteråret opbygget således, at du har flere valgmuligheder i form af fokusfag. Det giver dig mulighed for at prøve mange andre fag udover dit linjefag. Se efterårets skema HER. Efteråret har en varighed på ca. 4½ måneder og går fra august til december.

2) Ollerup Forår er for dig der kan lide det store fællesskab, skitur til Norge og arrangementer som OD-Dag samt opvisninger og konkurrencer. I foråret har vi en anden skemastruktur end efteråret - se HER. Foråret har en varighed på ca. 5½ måneder og går fra januar til juni.

3) Ollerup hele året er for dig der tænder på det hele og ikke vil gå glip af noget - her får du det hele med! Hele året på Ollerup har en varighed på ca. 10 måneder.