Gyldendal tilbyder gratis leksikon

Gyldendal tilbyder gratis leksikon

Gyldendal har nu valgt at gøre Encyklopædien frit tilgængelig, så alle kan bruge opslagsværket helt gratis. Samtidig får du som bruger nu selv mulighed for at udvikle videre på leksikonet.

Encyklopædien indeholder lige nu 160.000 artikler, som kan benyttes helt gratis fra februar 2009.

Gyldendal gør det ydermere muligt for brugerne at skrive helt egne artikler og bidrage med forslag til forbedringer af de eksisterende artikler.

Blanding af den traditionelle Encyklopædi og Wikipedia

Gyldendal lancerer det helt nye online leksikon under navnet Den Store Danske, som bliver en kombination af Encyklopædiens kendte og troværdige indhold og brugernes egne rettelser og tilføjelser, som det kendes fra Wikipedia. Så dermed bliver de eksisterende artikler stadig hovedindholdet i det nye leksikon, men nye ord og skrivelser er velkommen fra brugerne.

Har du speciel viden du ønsker at dele med resten af Danmark bliver det offentliggjort på www.denstoredanske.dk af Gyldendal, men det bliver gjort klart for brugerne at det drejer sig om en artikel skrevet af en bruger. Denne viden vil ydermere blive brugt af Gyldendal til fremtidige leksikon.

Vidensdeling

Gyldendal ønsker med Den Store Danske, at skabe danmarkshistoriens største central for vidensdeling. Og dette skal i løbet af tre år samtidig være med til at gøre Gyldendals leksikon dobbelt så stort med over 120.000 artikler mod de nuværende 60.000.
Dette kræver dog en stor gruppe af eksperter, der skal gennemgå forslagene for at sikre kvaliteten. Men dette er der allerede taget højde for i planerne.

Kunne du tænke dig at være med?

Gyldendals redaktion søger nu kontakt med folk, der kunne tænke sig at være en del af ekspertpanelet, eller medforfatters til Den Store Danske. Du kan allerede fra nu af tilmelde dig som en af overstående på Den Store Danskes website.

Augustinusfonden, der tidligere har støttet Encyklopædien, bidrager med et to cifret millionbeløb til opstarten af. Måske ikke kun af godt hjerte, da de også er aktionærer i Gyldendal. Når dette beløb er brugt er meningen af finansieringen skal ske igennem annoncer. Google er her inde i lyset som en evt. samarbejdspartner

Besøg Den Store Danske her.