Grøn koncert 2011

Grøn koncert 2011

Så er det endnu engang ved at være tid til den tilbagevendende Grøn Koncert tour over hele landet.

Igennem de sidste 29 år er Grøn Koncert blevet afholdt i landets største byer, og er ligefrem blevet en hel institution indenfor dansk musik og kulturliv. Alene sidste år, strømmede 187.000 publikummer til de, nu i alt otte koncerter rundt om i landet. Således bliver koncerten den 14. juli afholdt i Esbjerg, den 15. juli i Randers, den 16. juli i Århus, den 17. juli i Aalborg, den 21. juli i Kolding, den 22. juli i Odense, den 23. juli i Næstved og endelig den 24. juli i København.


Programmet ser derfor således ud;

13.30 Dúne
14.20 Medina
15.20 De Eneste To
16.20 Tim Christensen
17.20 Kato & Friends
18.10 TV2
19.20 Kashmir
20.25 Nik & Jay

Desuden er det værd at huske på at Grøn Koncert desuden er Muskelsvindfondens væsentligste indtjening til forbedring af levevilkårene for mennesker med den uhelbredelige sygdom muskelsvind.

Men når koncertpladsen lukker, starter festen bare et andet sted. Igen i år har Muskelsvindfonden og Tuborg nemlig arrangeret afterpartys i de byer der får besøg af Grøn Koncert, og her er det muligt at feste til den lyse morgen.