Godset

Godset

Godset i Kolding er Koldings og Trekantsområdets regionale spillested. Det er en kommunal kulturinstitution fra 1997, der er blevet udnævnt som Regionalt Spillested. Her kan du opleve danske og udenlandske musiknavne. Godset lægger hus til omkring 120 koncerter årligt, der bevæger sig i mange forskellige genrer, hvorfor der burde være noget for enhver smag. Godset tilbyder også 12 forskellige øvelokaler til dig, der spiller musik og har brug for et sted, hvor du kan øve dig.


Hvis vi først tager et kig på spillestedet, så blev dette etableret tilbage i 2001. Godset har til formål at fremme rytmisk musik og andre kulturelle aktiviteter, herunder f.eks. studiekulturelle aktiviteter. Det kan være alt fra revy til musicals. Spillestedet består bl.a. af et publikumsområde, en scene, en bagscene og bar. Endvidere har Godset også fastinstalleret lyd- og lysanlæg. Godset er med andre ord oplagt, hvis I med studiet planlægger en Revy eller lignende.


Hvis du vil gøre brug af Godsets øvelokaler, så har stedet 12 øvelokaler til rådighed. Øvelokalerne er enten udstyret med et sanganlæg eller fuldt udstyret med sanganlæg og standard-instrumentering. Står du i en situation, hvor du bor i en lydt ejendom, men elsker at spille musik, så kan det være en rigtig god løsning for dig at låne et øvelokale. Du kan læse meget mere om mulighederne for lån af øvelokaler på Godsets egen hjemmeside.


For at få mere generelt information om, hvad du kan opleve på Godset, kan vi varmt anbefale dig at kigge på spillestedets hjemmeside. Her finder du bl.a. et fyldt program for kommende arrangementer og koncerter, du kan tage til. Vi gør opmærksomme på, at billetter kan købes online via Godsets hjemmeside, og ikke via fysisk billetsalg.


Hvis du vil holde dig opdateret på seneste nyt fra Godset, kan vi varmt anbefale dig at følge med på spillestedet profil på Instagram.


Synes du, at Godset lyder som et spændende spillested, så kan du også blive frivillig hjælper på Godset. Her får du muligheden for at hjælpe til ved afholdelsen af koncerter på spillestedet. Hvis du er ny i byen, kan det være en rigtig god måde at blive en del af et nyt fællesskab på. Særligt hvis du i forvejen har store interesse for musik. Hvordan du bliver frivillig på Godset, kan du også læse mere om på deres hjemmeside.


En musikoplevelse på godset kan være en oplagt gaveidé til en tæt veninde, men kan også være en super god måde at blive rystet sammen med sine nye studiekammerater på. Musik bringer ofte mennesker sammen, og er med til at skabe nogle gode minder, som I kan tænke tilbage på i lang tid. Koncerterne bevæger sig i mange forskellige genrer, og det burde ikke være et problem at finde et par koncerter, som falder i alles smag.