Gertrud's

Gertrud's


Cafe Skt. Gertrud er en kendt café i Odense med en yderst hyggelig atmosfære. Den har prydet bybilledet siden 1986, og er derfor et sted flere generationer kender til. Caféen er opkaldt efter helgeninden Skt. Gertruds, fordi strædet hvor caféen ligger, også er opkaldt efter helgeninden.

Gertruds er bygget op som en fransk bistro med alt hvad det indebærer. Alt lige fra indretningen til det hel igennem gennemførte menukort, der indeholder alle de franske klassikere, gør at man ikke er i tvivl om det caféens gennemgående tema. Udover det er et besøg på Gertruds hyggeligt og foregår i afslappede omgivelser, hvor servicen er i top. Gertruds skiller sig ud fra de andre caféer i Odense ved at have almindelig café mad, men samtidig satse på det franske køkken som deres kendetegn.

I hverdagene og dagtimerne fungerer Gertruds ofte som et hyggeligt og afslappede spisested, i stille og rolige omgivelser. Det er et sted, man mødes både morgen, middag og aften. Om morgenen er der rig mulighed for en lækker brunch. Der er flere konstellationer, så der er helt sikkert også en der falder i din smag. Om middagen står den på de gode gamle café klassikere, så som burgere, sandwicher og nachos. Derudover er det også muligt, at bestille gode gamle franske klassikere, som er en stor del af Gertruds koncept. Om aftenen har du samme mulighed for at bestille de lækre café retter, der også er om dagen, eller også er der mulighed for at købe mad a la carte. Hvis du mere er til det søde køkken, har Gertruds også et stort udvalg af både desserter og oste. Disse er også fransk inspireret og vildt lækre. De ansatte i køkkenet er faglærte, og du er dermed altid sikret et godt måltid på Gertruds

Når mørket falder på i weekenderne er Gertruds også et sted, hvor mange mødes til en lækker drink, god musik og afslappet stemning. Sammen med din lækre cocktail og i dine venners selskab, kan du nyde DJ's fredag og lørdag fra 23.00 - 02.00. Dette er der mange, der benytter sig af, så der er rig mulighed for en hyggelig aften, med masser mennesker i alle aldersgrupper. Stemningen er altid i top og når du først har fået en drink, går der ikke lang tid før du skal have en ny.    


Værd at vide: Du kan benytte Gertrud's trådløse internet gratis som kunde, så det er også muligt at arbejde, lave lektier eller blot tjekke Facebook i mens du nyder en god kop kaffe eller et lækkert måltid i caféens udendørs eller indendørs områder.

Det siger Gertrud selv

"Lad os mødes på Café Skt. Gertrud" er en kliche, der ofte bliver hørt blandt Odenseanerne, fra den tidlige morgenstund til de sene nattetimer.

Selvom udtalelsen kommer fra dem selv er det helt rigtigt, at Gertruds er et sted hvor man ofte mødes. Dette kan både være med din familie, dine kollegaer eller dine venner. Så med denne udtalelse ses det tydeligt, at Gertruds er en fast del af Odenses bybillede og det vil de højst sandsynligt forblive at være i mange år endnu. Så tag et smut på Gertruds og oplev med egne øjne en fransk perle gemt i hjertet af Odense.  




Gertrud's


Adresse

Jernbanegade 8
5000 Odense C.


Kontakt info

Telefon: 65 91 33 02


Mail: markb@mail.tele.dk


 


Åbningstider

Cafeen:
Mandag - Onsdag: 09.00-01.00
Torsdag: 09.00-02.00
Fredag - Lørdag: 09.00-03.00
Søndag/Helligdage: 10.00-00.00

Køkkenet:
Åbent hver dag 09.00-22.00


Website

Gertrud's's website



Gertrud's
Gertrud's
Gertrud's
Gertrud's