Gadefundraiser til Aarhus søges

Arbejdsgiver:

Område: Aarhus

Opslået: 03/03/2017

Ansøgningsfrist: 03/04/2017


Gadefundraiser til Aarhus søges

Ønsker du et fuldtids arbejde der giver mening, der samtidig styrker dine kommunikative evner og kunsten at formidle? Vi søger nye ”facere” til vores hold i Aarhus, der kan være med til at opbygge et stærkt hold hvor frihed under ansvar og det sociale betyder meget. En holdspiller der kan præstere og arbejde sammen med sine kolleger. Kan du sætte hak ud fra kriterierne, så er du lige den vi søger.

Søg stillingen her.

Til Folkekirkens Nødhjælps Face2Face kampagne i Aarhus søger vi nye udadvendte og engagerede ansatte.

Som fundraiser ved Folkekirkens Nødhjælp er du med til at sikre, at vi kan hjælpe verdens fattigste der f.eks rammes af naturkatastrofer, krig og/eller sult. Vi sætter en stor ære i at vores fundraisere er engagerede i sagen, har stor viden om vores arbejde og syntes at kommunikation og energi i et job er sjovere end stillesiddende arbejde. Det er ikke et krav at man tidligere har arbejdet med fundraising, dette skal vi nok give grundig oplæring i. Vi sørger samtidig for et sjovt og afvekslende arbejdsmiljø med en masse udfordringer og godt sammenhold blandt kolleger.

Vi søger fundraisere med følgende profil:

  • Du er åben og elsker at kommunikere med alle.
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og ansvarsfuldt.
  • Du kan lide at arbejde udendørs i bymiljøet hvor der er liv og stemning.
  • Du søger fuldtid og/eller kan som minimum arbejde 3-5 dage om ugen i tidsrummet 09.30-18.30 (varierende arbejdstider). 

 Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af et fundament for et nyt hold – et hold du skal være med til at forme.
  • En unik mulighed for at gøre en forskel for verdens fattigste.
  • Uddannelse og træning i kommunikation og formidling.
  • Udfordringer der rykker ved dig som menneske og gør dig stærkere.
  • En sjov og afvekslende hverdag hvor der både er et unikt sammenhold såvel som en positiv konkurrence stemning.
  • Fast timeløn inklusiv lønnede pauser. 

Er det noget for dig? Så skynd dig at sende din ansøgning til os. Ansættelsen er løbende/hurtigst muligt.
Ansøgningen skal sendes til Christian Okkels & Martin Alstrup på mail: fundraiser@dca.dk. Skriv ”Job i Aarhus” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Martin Alstrup på 50 60 20 08.



Skriv venligst i din jobansøgning, at du så studiejobbet på StudenterGuiden.dk