Frem din karriere - sådan kan du opbygge og udvide dit netværk

Frem din karriere - sådan kan du opbygge og udvide dit netværk

I en verden hvor mange har rundsave på albuerne, er det i dag vigtigere end noget andet at fremstå rigtig godt, når man skal søge job og uddannelse. Fordi der på arbejdsmarkedet og på uddannelserne kan være meget konkurrence, kan man med fordel hjælpe sig selv frem ved at få et netværk. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvordan du opbygger et netværk.


LinkedIn er din ven


Hvis du snakker om at bygge et netværk op, bliver du nødt til at nævne LinkedIn i samme sætning. Det er en hjemmeside for professionelle, som alle har det tilfælles, at de ønsker at opbygge et netværk og blive klogere. Hjemmesiden er et kæmpe netværk med over 690 mio. brugere rundt omkring i verden.


LinkedIn er anderledes fra Facebook i den forstand, at du ikke ansøger hvem som helst på Facebook. Men det kan du gøre på LinkedIn, uden at det er mærkeligt. Formålet er nemlig, at ligesindede mennesker, som arbejder med det samme som dig, kan connecte på tværs af landet. Så når du har lavet en profil om dig og har fundet ud af, hvad du ønsker at få ud af LinkedIn, så er det bare at sende invitationer ud til dine potentielle samarbejdspartnere.


 


Tag til messer


Uanset hvad du læser eller arbejder med, kan det være en rigtig god idé at tage rundt på messer, som handler om det, du interesserer dig for. Der findes forskellige karriere- og erhvervsmesser i Danmark, hvor man kan finde forskellige mennesker at sparre med. Fordelen ved at tage til messer er også, at du snakker med dem fysisk, hvilket gør det nemmere at få en dybere samtale, end hvis det var online. Det kan dog være dyrt at rejse rundt i Danmark til forskellige messer, men heldigvis kan du få rabat på rejser med DSB og spare lidt den vej.


 


Meld dig ind i foreninger


En god måde at få rådgivning og et større netværk er ved at melde sig ind i en fagforening. Der er alt fra 3F til FOA til Dansk Magisterforening. På den måde har du faktisk allerede et netværk, idet du melder dig til, da fagforeningerne har medlemmer i forvejen. Fagforeningen kan også hjælpe med ting som jobansøgninger, da de holder forskellige workshops, hvor du kan møde nye mennesker at mingle med.


 


Tag det roligt


Selvom vi har givet dig en masse råd til, hvordan du kan fremme din karriere vha. netværk, så er det også vigtigt, at du husker at slappe af. Vi har tidligere skrevet om, at det er vigtigt at trække vejret og tage det roligt, fordi alt hurtigt kan blive stress og jag. Så husk også at tage tingene med et smil og husk på, at du også er meget mere end dit CV og din LinkedIn-profil.