Første kunstner på Grøn koncert i 2017 er…

Første kunstner på Grøn koncert i 2017 er…

Det er efterhånden længe siden at Rasmus Seebach har gæstet Grøn Koncert. Men sådan er det når man bliver far midt i en stor karriere og må flytte fokus lidt og gå på barsel. Nu er Rasmus’ barsel dog slut og han glæder sig virkelig meget til at komme tilbage på scenen og give den gas foran et veloplagt publikum.

Rasmus Seebachs plade fra 2012 ”Mer’ end kærlighed”, gjorde ham til den hurtigst sælgende kunstner i Danmark nogensinde. Der blev solgt over 42.000 eksemplarer af pladen på under en uge.

Nu har han muligheden for at præsentere sin nye musik for over 150.000 Grønne koncertgængere i løbet af 11 dage i juli.

Rasmus elsker den sag Grøn Koncert står for og den stemning der er på pladsen når han spiller.

Jeg bare synes Grøn er en mega fed festival. Der er noget enormt hyggeligt ved, at så mange forskellige typer samles. Det er jo alt fra folk, der er vilde med rockmusik til folk, der er vilde med hiphop, og nogle der er vilde med popmusik. Man kan mærke, at folk på en eller anden måde er samlet om det samme formål – nemlig at holde en kæmpe fest. Nogle der sidder på et tæppe og andre står og head-banger – det synes jeg skaber en fed stemning.” fortæller Rasmus Seebach.

Du kan sagtens glæde dig til et brag af en koncert og skrue forventningerne godt op. Rasmus har altid stået for nogle fede oplevelser, når han spiller live.

Du kan opleve ham i følgende byer og købe din billet her til hver enkelt arrangement:

København – 20. juli og 30. juli

Kolding – 21. juli

Aarhus – 22. juli

Aalborg – 23. juli

Esbjerg – 27. juli

Odense – 28. juli

Næstved – 29. juli