Flere nye navne til Roskilde Festival 2009

Flere nye navne til Roskilde Festival 2009

Nye og spændende navne til dette års Roskilde Festival der løber fra 2. juli – 5. juli

I sidste uge blev flere bands offentliggjort til dette års Roskilde Festival, bl.a. Slipknot. Nu afsløres endnu 3 metalnavne der spiller mindst ligeså tungt.


AMON AMARTH (S) spiller fed vikingemetal der omhandler nordisk mytologi og tapre krigere. Tung musik med masser af melodi, absolut et af skandinaviens mest anerkendte bands indenfor genren.

CANCER BATS (CAN) har udviklet deres egen aggressive blanding af sydstatsmetal, punkrock og hardcore.

DARKANE (S) ligger lidt i samme kasse af svensk metaltradition, der tidligere har givet os At the Gates og In Flames. Musikken peger dog mere og mere imod thrash-metallen.


Men ikke kun metal er det blevet til i denne musikalske godtepose, Roskilde Festivalen har åbnet op for. Nordtysk hiphop, Svensk syrerock, Amerikansk Indie-rock og andre lækkerier er i denne uge blevet præsenteret :


DEICHKIND (DE) med fire album i rygsækken præsentere bandet blanding af nordtysk hiphop, techno og kitschet electro-pop. Deres liveshows skulle efter sigende være forrygende med på scenen har de bl.a. gummibåde, konfettikanoner og fantasidyr. Kan kun blive spændende.

DUNGEN (S) Lever stadig 60’erne og 70’erne. Evergreens, jam-passager, tamburiner, håndklap og tværfløjter er nogle af de bestanddele, der følger med syretrippet du får hos det internationalt hyldede orkester.

GET WELL SOON (DE) skriver sange der går lige i hjertet, med melodiøst og melankolsk stemning. Gruppens forsanger Konstantin Groppers der skriver musikken besidder en alvor og visdom, trods han relativt unge alder.

THE SOFT PACK (US) spiller stramt kontrolleret postpunk med en skævhed, monotoni og coolness, så både Lou Reed, Iggy Pop og Mark E. Smith ville nikke anerkendende. Enkle, upolerede sange leveret med samme djævelske overskud og skuldertræk.

MARNIE STERN (US) behersker sin elguitar. Flere sammenligner hende som en kvindelig Yngwie Malmsteen, men hendes musikstil er en skarp og meget charmerende indie-rock fuld af finger-tapping og skæve taktarter.


Vi følger op med flere bands, så snart nye navne kommer på plakaten.