Erfaringer fra Sveriges undervisning af tosprogede

Hvorfor lå Danmark efter Sverige i 2006, når det gælder om at løfte tosprogede elever? Det har en ny rapport fra Anvendt KommunalForskning undersøgt.

En ny rapport fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser, at der er en positiv effekt på undervisning af tosprogede, men der er også stor statistisk usikkerhed forbundet med undersøgelsen. Og så viser rapporten, at der ikke længere er den store forskel mellem Danmark og Sverige. Derfor anbefaler AKF, at man undersøger emnet nærmere.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er positiv.

"Vi har et oprigtigt ønske om at løfte tosprogede elever. Derfor ønsker jeg også, at vi får mere viden på området. Meget af den praksisforskning, som ligger på det her område, er fra andre lande, som ikke lader sig sammenligne med Danmark. Der er også stor forskel på den måde, man kan arbejde med tosprogede på Nørrebro, hvor man har op til 30 forskellige sprog og på skoler, hvor man har tre sprog-grupper."

Kun en smule forskel

Rapporten blev iværksat af formandskabet for Skolerådet i 2006, hvor Sverige lå bedre i PISA-undersøgelserne. Den sætter fokus på, om der er indsatser i skolen i Sverige, som Danmark kan lade sig inspirere af for at hæve tosprogede elevers skolekundskaber.

Der er ikke sikker viden om, hvor effektiv selve modersmålsundervisningen er. Det skyldes blandt andet, at der er store forskelle på omfanget og kvaliteten af undervisningen, og at det er forskelligt, hvordan man arbejder med området i Danmark og Sverige.

Rapporten viser også, at der er indsatser i Danmark, som adskiller sig fra Sverige. Det drejer sig blandt andet om, at dansk som andetsprog er knyttet tæt sammen med alle skolens øvrige fag, så eleverne ikke tages unødigt ud af undervisningen for at få sprogundervisning.

Kilde: UVM