Er pladsen trang? - Vælg en sovesofa

Er pladsen trang? - Vælg en sovesofa

Når du tænker sovesofa, så tænker du måske på dine bedsteforældres gamle, korte sovesofa med gammeldags blomsterprint på. Det er den, du har ligget på, når du har overnattet hos dem som barn. Måske gør du det stadig, når du lige er på visit, selvom dine ben nu er blevet for lange og du må krumme dig sammen, så du kan være der. Sovesofaen behøver dog ikke at være ligesom den gamle, korte, som du kender fra dine bedsteforældres hjem. Der findes mange pæne, moderne og behagelige sovesofaer i dag, som passer til andet end kun børnestørrelser.

Derfor skal du vælge en sovesofa

En sovesofa er praktisk for dig som studerende, der både skal spare på budgettet og på ting, der fylder på det værelse eller i den lejlighed, som du bor i. En sovesofa giver mulighed for, at have en sofa, hvor dine gæster kan sidde eller hvor du kan sidde behageligt og i en god stilling for ryggen, når du læser til studiet. Samtidig giver sovesofaen mulighed for, at have en seng til dig selv eller til en overnattende gæst. På den måde undgår du en stor dobbeltseng, der fylder ved siden af en sofa, hvor dine gæster bliver placeret.

Hvilken slags sovesofa skal du vælge?

Du behøver ikke at gå ud i den nærmeste genbrugsbutik, for at finde en sovesofa, medmindre du gerne vil have én, der minder om dine bedsteforældres sovesofa. Nogle gange kan det naturligvis være billigere, at finde en sovesofa i en genbrugsbutik, men hvis du allerede har sparet pengene sammen og besluttet dig for, at købe en pæn én af slagsen, har Sengekompagniet bl.a. et stort udvalg. Sovesofaerne er senge i god kvalitet og ikke blot sofaer, der lige kan klappes ud og laves til en seng, når man behøver det. Når du skal vælge din sovesofa, så tænk først og fremmest over komforten. Ønsker du en blød eller hård seng? Skal den helst være lang eller kort i forhold til din højde? Derefter kan du overveje, hvordan funktionen på den skal være. Skal man kunne trække madrassen ud under sofaen eller skal ryglænet bare kunne lægges ned? En tredje ting, som også er vigtig for mange, er hvordan sovesofaen ser ud. Vil du have en sovesofa med eller uden armlæn? Skal madrassen være helt lige eller skal der være puder ovenpå, som danner et mellemrum? Skal man kunne se benene på sovesofaen tydeligt eller skal de helst være gemt lidt væk? Skal benene være af træ eller metal? Hvilken farve skal sovesofaen have og skal det matche med benene på den eller skal de have en anden farve? Skal stilen være minimalistisk og i grå, sort eller i en jordfarve? Eller skal der være mere knald på farverne og være lidt mønster på? Der er mange ting, som man skal tage stilling til. Det kan derfor være en god idé, at tage ud i nogle butikker, for at afprøve nogle sovesofaer og derefter gå i tænkeboks.