Ekstra uddannelse skal føre til job

Ekstra uddannelse skal føre til job

Regeringen fremsætter to lovforslag, der skal forbedre nyuddannedes muligheder på arbejdsmarkedet.

Den økonomiske krise har sat sine spor på arbejdsmarkedet. I nogle brancher er det blevet svært at få job – især for nyuddannede. Flere færdigheder og dermed større fleksibilitet skal give dem bedre muligheder.

Den 18. december fremsatte regeringen lovforslag om at gøre en ekstraordinær indsats for de nyuddannede. Det skete som led i aftalerne om finansloven for 2010. Forslaget indebærer, at kommende, arbejdsløshedstruede nyuddannede kan fortsætte i særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af deres nuværende uddannelse.

Ordningen omfatter studerende, der efter 1. januar 2010 afslutter en videregående uddannelse på Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet eller Økonomi- og Erhvervsministeriets områder. Målgruppen er studerende i uddannelser, hvor der ikke umiddelbart er relevante muligheder for at videreuddanne sig.

Ordningen skal gælde fra den 1. februar 2010 og løber i et år. De studerende skal søge om at deltage i forløbene, før de afslutter deres igangværende uddannelse. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet og afsluttes med en prøve.

Undervisningsminister Bertel Haarder opfordrer studerende til at tage imod tilbuddet, hvis de har udsigt til arbejdsløshed. De skal holde modet oppe og holde sig i gang.

”Ordningen giver mulighed for at supplere sin uddannelse med studier, der kan føre i en helt anden retning, end uddannelsen berettigede til i første omgang. Forløbene giver ikke bare større chancer for at få arbejde, de giver også flere karrieremæssige muligheder. Jeg håber, at mange griber chancen,” siger han.

Videnskabsminister Helge Sander tilslutter sig.

”I en krisetid er det vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan målrette de studeredes kompetencer til det aktuelle jobmarked. Det er der gode muligheder for med lovforslaget. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kunne være relevant for en sproglig kandidat at supplere med nogle forløb inden for kommunikation, samfundsfag eller økonomi,” siger han.

Også Kulturministeriets uddannelser omfattes af tilbuddet.

”Med den aktuelle krise i byggeriet er det helt oplagt at tilbyde målrettede supplerende forløb for kandidaterne fra arkitektskolerne. Men også for studerende fra andre ledighedstruede uddannelsesområder vil det være attraktivt, at man nu kan udbygge sin faglighed i overensstemmelse med de aktuelle behov på arbejdsmarkedet,” siger kulturminister Carina Christensen.

De særlige kompetenceudvidende forløb udbydes inden for forskellige faglige hovedområder og tilrettelægges som heltidsuddannelser. De sammensættes af enkeltfag på eksisterende, godkendte heltidsuddannelser. Et forløb varer typisk og højest et halvt år, svarende til 30 ECTS-point.

En humanist kan for eksempel læse forvaltningsret eller statsret med henblik på at blive ansat inden for offentlig administration. En professionsbachelor i grafisk kommunikation kan for eksempel supplere sine færdigheder inden for webudvikling og nethandel.

Hovedelementerne i lovforslaget er, at ministrene i 2010 fordeler 20 millioner kroner til de særlige kompetenceudvidende forløb blandt de institutioner, der vil udbyde dem. Pengene dækker udgifter til uddannelsesaktiviteter.

Der tages hensyn til geografisk og uddannelsesmæssig spredning af det samlede udbud, samt hvor på arbejdsmarkedet der mangler arbejdskraft. Ministrene kan pålægge institutioner at udbyde de særlige forløb for at sikre et landsdækkende udbud.

Udbuddene målrettes uddannelser med særlig høj ledighed. På ministeriernes hjemmesider vil en opdateret liste give overblik over, hvilke uddannelser der giver adgang til de særlige kompetenceudvidende forløb, samt hvilke forløb de enkelte uddannelsesinstitutioner udbyder.

Forløbene berettiger ikke til statens uddannelsesstøtte, SU. Derfor blev der samtidig fremsat et forslag om at ændre SU-loven, så der etableres en ny forsørgelsesydelse for nyuddannede i de særlige forløb. Ydelsen svarer i niveau og regler til SU. Der er afsat 17 millioner kroner til ydelsen.

De nærmere regler for forløbene vil blive fastsat i de respektive ministerier.

Kilde: Undervisningsministeriet