Dette kan du få tiden til at gå med i Corona-land

Dette kan du få tiden til at gå med i Corona-land

Corona er desværre stadig rigtigt meget over os, og selvom vaccinerne er godt på vej ud i landet, så kan vi stadig se frem til mange måneder i mere eller mindre isolation og med nedlukning af samfundet. Langt de fleste danskere har fået vendt op og ned på deres hverdag, og særligt med den seneste nedlukning er flere begyndt at blive utålmodig og kede sig. Derfor kommer vi herunder med nogle forslag til, hvad du kan få tiden til at gå med.


Du kan bruge tiden til at få læst ordentligt op på dine eksaminer


Januar er for rigtig mange studerende lig med eksaminer og stress, og dette er naturligvis derfor altid en træls periode for de fleste. Normalt vil der ligeledes være mange andre ting, man hellere vil foretage sig, men netop på grund af den seneste nedlukning, er det begrænset, hvad man kan og bør lave. Derfor har du nu en glimrende mulighed for rent faktisk at fordybe dig hundrede procent i dine studier.


Film- eller bogmarathon


Eftersom alle begivenheder i Aarhus og omegn er aflyst, har du nu alletiders chance for at få set alle de gode film, som du måske længe har villet, men hvor tiden ikke har været der. Det samme gælder også de bøger, som du har haft liggende alt for længe på hylden. Derfor er det altså med at udnytte al den fritid, du pludselig har, til at få arbejdet dig igennem en masse gode film og bøger. Vejret er også til det lige fortiden, hvor det skifter fra regn til sne hele tiden.


Måske er du den nye bagedyst-deltager?


Rigtig mange har benyttet al den frie tid til at udfordre deres bagekundskaber. Selv hvis du aldrig har gået op i dette før, kan det være en rigtig god måde at fordrive tiden på. Der findes således rigtig mange hyggelig ting, som du kan bruge tiden på, mens vi alle venter på mere normale tilstande.