Det Farmaceutiske Fakultet

Det Farmaceutiske Fakultet

Lægemidler er omdrejningspunktet for al forskning og undervisning på fakultetet. Forskning inden for lægemiddelområdet er af natur interdisciplinær. Fakultetets forskning og uddannelse omfatter således en integration af de natur-, sundheds-, samfunds- og teknisk videnskabelige områder. Her kan du bl.a. læse på farmaceutuddannelsen, få en kandidat i lægemiddelvidenskab, få dig en ph.d., gå på forskerskole og efter, eller videreuddanne dig.


Danmarks Farmaceutiske Universitet fusionerede den 1. januar 2007 sammen med den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole med Københavns Universitet - for DFU's vedkommende under navnet Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA).


Forskere og studerende befinder sig fortsat på adressen Universitetsparken 2 - nu som en del af Københavs Universitets Nørre Campus. Beliggenheden i København og dermed i Øresundsregionen betyder nærkontakt til et af verdens største kraftcentre inden for medicin og bioteknologi.


Som det var tilfældet på DFU, udgør lægemidler omdrejningspunktet for al forskning og undervisning på Det Farmaceutiske Fakultet - som også vil være det eneste sted i Danmark, hvor der uddannes farmaceuter.


FARMA har omkring 1300 bachelor- og kandidatstuderende, 110 ph.d.-studerende, 70 studerende på Fakultetets masteruddannelser og 120 enkeltfags- og gæstestuderende.  Medarbejderstaben er på omkring 350, hvoraf ca. halvdelen er videnskabelige medarbejdere, og de fordeler sig på tre institutter, biblioteket og administrationen.


FARMA tilbyder højt kvalificeret undervisning baseret på en integration af kemiske, biologiske, farmaceutiske og samfundsrelaterede fag, som tilsammen gør, at farmaceuter bliver eksperter inden for områderne forskning, udvikling, afprøvning, produktion, kontrol og anvendelse af lægemidler.


Den Farmaceutiske Læreanstalt blev grundlagt i 1892 i Stockholmsgade i København og flyttede i 1942 på til større lokaler i Universitetsparken på Østerbro og ændrede ved den lejlighed navn til Danmarks Farmaceutiske Højskole. Navnet ændredes igen i 2003, denne gang til Danmarks Farmaceutiske Universitet.






Farmaceutuddannelsen



Farmaceutuddannelsen er en femårig kandidatuddannelse, som består af en treårig bachelordel og en toårig kandidatdel. Som færdig kandidat er man cand.pharm. 15 procent af kandidaterne vælger efterfølgende at fortsætte med den 3-årige ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse).


Farmaceuter er især beskæftiget inden for medicinalindustri og anden industri (herunder levnedsmiddelvirksomheder), apotek og sygehusapotek, laboratorier, miljøsektoren samt undervisning og administration.


Blandt de farmaceuter, der er uddannet inden for de seneste ti år, er ca. 65% ansat i industrien (hovedsagelig medicinal- og biotekindustrien), ca. 15% på apotekerne og ca. 20% i det offentlige.


Tilsvarende tal for ph.d.'erne viser, at halvdelen ansættes i medicinalindustrien, 25% på universiteterne, mens resten ansættes i det offentlige eller i industrien i øvrigt.





Kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab



Lægemiddelindustrien er i dag Danmarks andet største eksporterhverv, og med den kraftige vækst er efterspørgslen efter farmaceuter og andre kandidater med lægemiddelbaggrund steget tilsvarende. For at imødekomme industriens behov, udbyder FARMA derfor også kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab for ikke-farmaceutiske bachelorer med en solid kemisk og biologisk baggrund, som ønsker at kvalificere sig til et job i lægemiddelsektoren.   


Det centrale i uddannelsen er lægemidler, og kandidaterne, som får titlen cand.scient. i lægemiddelvidenskab, vil typisk finde ansættelse i lægemiddelindustrien.





Masteruddannelser



Også inden for efter- og videreuddannelse udbyder FARMA flere uddannelser, nemlig tre masteruddannelser:



Alle masteruddannelser henvender sig til fagfolk i arbejde, der gerne vil videreuddanne sig og udvikle nye kompetencer inden for lægemiddelområdet. Uddannelserne kan tages i det tempo, der passer den enkelte studerende, og kan dermed tilpasses arbejde og familieliv.





Institutterne



Universitetets faglige område er organiseret på tre institutter, som alle dækker forskning og undervisning.


FARMA fik ny institutstruktur per 1. august 2005, hvor antallet af institutter blev reduceret fra fem til tre. De nye institutter er: