Derfor bør du dyrke yoga!

Derfor bør du dyrke yoga!

Efter en lang dag på jobbet, eller med næsen i studiebøgerne, har vi alle brug for at slappe af. Nogle smider sig på sofaen med trofaste Netflix ved sin side, andre placere sig med joystikket i hånden og nyder den nyeste udvidelsespakke. Men uanset om du er til det ene, det andet eller noget helt tredje, så bør du finde din smidighed frem og tage en dyb indånding; det er tid til yoga!


 


God motion


Yoga er perfekt som træning, da du får brugt hele kroppen. Du styrker både dine muskler og din balance, nærmest uanset hvilken yogaform du vælger. Det vidste du måske ikke, men der findes et hav af forskellige yoga former. Nogle former kræver udholdenhed, hvor du arbejder i den samme stilling i længere tid af gangen, andre former er mere dynamiske så stillingerne glider over i hinanden. Yoga kan derfor både styrke dine ben, balder, skuldre, arme og mave. Du får også trænet de små muskler, du nok ikke engang vidste du have, som ikke bliver brugt under løb eller cykling. Yoga skulle eftersigende også styrke din koncentration og øge din kropsbevidsthed.


 


Sådan kommer du i gang


Hvis du allerede er medlem af et træningscenter, så se efter om de ikke tilbyder et yogahold for begyndere. Hvis du ikke lige føler for at melde dig ind i en yogaklub, eller joine et hold i træningscentret, så kast dig ud i det selv. Det er slet ikke så svært som det lyder. Du bør nok starte med de lette øvelser, og så kan du altid kaste dig ud i hardcore balanceøvelser når du har styr på det basale. Der findes utallige apps der har nogle gode bud på brugbare yogaøvelser, og mange af dem tilbyder forskellige sværhedsgrader. Du skal bare finde en app der tilbyder de øvelser du gerne vil starte med. Med hensyn til udstyr, så er yoga ikke den dyreste hobby du kan have. Det kræver selvfølgelig noget brugbart træningstøj, men det har de fleste liggende i forvejen, og ellers behøver du ikke investere i det nyeste, dyreste sæt du kan finde. Hvis du vil fortsætte din nye yoga-livsstil, bør du have en yogamåtte. De kan fås i forskellige prisklasser, alt efter vægt, tykkelse og kvalitet. Prøv eventuelt at se om der ikke er et gratis yogaarrangement i nærheden af dig, hvor du kan prøve kræfter med stillingerne, teste dit gamle træningstøj og afprøve en yogamåtte. Så er du godt i gang med din rejse ind i yogaens forunderlige verden.