Den Gyldne Hane

Den Gyldne Hane

Den Gyldne Hane i Kolding har alle de elementer, der kendetegner dansk kroidyl, når den er bedst. Smukt bindingsværkshus, hyggelige stuer, god og rigelig mad samt en pragtfuld beliggenhed. Kun få minutter fra centrum; men i grøn natur idet nærmeste nabo er en planteskole samt seværdigheden Geografisk Have.


Den Gyldne Hane er i sæsonen den eneste restaurant i Kolding, som fuldt ud kan siges at kunne servere udendørs. Foruden selskaber, receptioner, a la carte gæster o.lign. har Den Gyldne Hane også velindrettede lokaler til firmaer m.v., som ønsker at holde en-dags konferencer. Her er plads til op til 180 deltagere.


Det skiftende menukort er især interessant ved at rumme flere verdens-kendte klassikere blandt retterne, som udføres i nøje overensstemmelse med de originale opskrifter. Køkkenets stil er i øvrigt klassisk dansk og fransk mad.

http://studenterguiden.dk/images/Image63.jpg