Deloitte

Deloitte

Historien om Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma går mere end 100 år tilbage. Nedenfor finder du et udpluk af vigtige begivenheder i Deloittes historie:


2005: Leo Olsen & Dalgaard bliver en del af Deloitte
Deloitte og det fynske revisionsfirma Leo Olsen & Dalgaard fusionerer. Fusionen betyder, at Deloitte bliver klart markedsledende inden for revision og virksomhedsrådgivning på Fyn.


2004: Deloitte
Med indgangen til det nye år bliver Deloitte & Touche til Deloitte. Det nye logo med det lille grønne punktum signalerer, at Deloitte er et integreret revisions- og rådgivningsfirma med en bred palet af rådgivningsydelser.


2003: Deloitte & Touche Business Consulting
31. januar indgår Deloitte Consulting igen i det danske Deloitte & Touche firma efter at have været en del af det globale Deloitte Consulting siden 1999. Deloitte & Touche Business Consulting har herefter godt 100 konsulenter.


2002: Danmark største revisions- og rådgivningsfirma
1. juni overtager Deloitte & Touche aktiver og aktiviteter i den danske del af det globale revisionsfirma Andersen. Deloitte & Touche bliver herved Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma.


2000: Deloitte & Touche på grænsen til det næste årtusinde
Deloitte & Touche er et af Danmarks største revisions- og rådgivningsfirmaer med 26 kontorer over hele landet og i Grønland. Antallet af medarbejdere ved årtusindskiftet er 1.500, hvoraf omkring 250 er statsautoriserede revisorer.


1999: Deloitte Consulting bliver dannet
Deloitte Consulting bliver dannet som et globalt firma med 14.000 konsulenter i 75 lande.


1994: Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisionsaktieselskab etableres
Firmaet skifter navn til Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisionsaktieselskab for at synliggøre det internationale samarbejde med Deloitte Touche Tohmatsu.


1990: Danmarks største revisorfusion
RFI og Schøbel & Marholt går sammen og fortsætter under navnet Schøbel & Marholt. Næsten samtidigt fusionerer også de to firmaers respektive udenlandske samarbejdspartnere Deloitte Haskins & Sells og Touche Ross.


1987: Børsnoteringen af RFI ophører
Revisions-Institutets Fond indløser samtlige mindretalsaktionærer for 30 mio. kr. og bliver dermed eneaktionær. Børsnoteringen af RFI's aktier ophører.


1977: Landsdækkende net af kontorer startes
Nyetableringen af et RFI-kontor i Århus bliver første skud på stammen til et net af kontorer i provinsen for RFI.

1967: Etablering af De Forenede Revisionsfirmaer
H.E. Olesen er primus motor ved etableringen af De Forenede Revisionsfirmaer. Dette firma fusionerer senere med Schøbel & Marholt.


1953: Revisions-Institutets Fond stiftes
Revisions-Institutets Fond bliver stiftet med det formål at bevare RFI som en uafhængig revisionsvirksomhed.

1925: Schøbel & Marholt
De ældste dele af Revisionsfirmaet Schøbel & Marholt kan føres tilbage til 1925.


1923: Indlemning af Revisionskontoret i Århus
I 1899 blev firmaet Revisionskontoret i Århus oprettet. Efter at den ene ejer, A. Andersen var død, besluttede den anden ejer P. T. Hald at afgive det til RFI i 1923.


1912: Revisions- og Forvaltnings-Instituttet dannes
Revisionsbanken, det børsnoteret aktieselskab Revisions- og Forvaltnings-Instituttet (RFI), stiftes




Kort om Deloitte




Med 2.430 medarbejdere og en omsætning i 2009/10 på 2.288 mio.kr. er vi Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomhed. Vi servicerer vores kunder fra 18 kontorer, heraf de 3 i Grønland. Vi er en partnerdrevet virksomhed.


Vores forretningsområder
I Deloitte beskæftiger vi os med revision og rådgivning af et stort antal private og offentlige virksomheder. Vores kompetencer ligger inden for de seks forretningsområder:


    -Revision, regnskab og rådgivning
    -Skat, moms og afgifter
    -Enterprise Risk Services
    -Deloitte Consulting
    -Deloitte Financial Advisory Services
    -Business Process Solutions


Vores kundeportefølje omfatter kunder inden for alle grene af dansk erhvervsliv. Vores ambition er, at vores kunder oplever, at vi møder deres udfordringer med kompetent og innovativ rådgivning. Vi sætter vores kunder i centrum.


Branchefokus
Indgående viden om vores kunders brancher er et vigtigt aspekt i vores rådgivning, og derfor har vi opbygget stærke kompetencer inden for en række brancher og sektorer. Vi har et omfattende industri- og markedsprogram, hvor branchespecialister udvikler løsninger, der er målrettet branchens specifikke behov.


Vores værdigrundlag
Vi yder en integreret revisions og rådgivning, der ikke kun handler om tal, men også om mennesker. Vi vil være anerkendt som det bedste revisions- og rådgivningsfirma i Danmark. Derfor arbejder vi alle ud fra fire grundlæggende værdier; tillid, merværdi, kompetencer og succes.


Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Globalt er vi en del af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, som med 168.000 medarbejdere og en tilstedeværelse i 140 lande er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder.