Cybersikkerhedstrusler for studerende - Sådan bekæmper du dem

Som studerende har man meget ofte hovedet dybt begravet i læsning og opgaveskrivning. Det ville i gamle dage have involveret en masse bøger, fysiske kompendier og notatskrivning, men i dag er alt studieliv stort set online. Man har derfor oftere hovedet begravet mere i en computer end i noter og bøger. De færreste studerende skænker i den forbindelse cybersikkerhed en tanke. For hvem ville dog gide hacke en fattig studerende? Faktum er, at der efterhånden er rigtigt mange hackere, som målretter deres angreb mod studerende overalt i verden. Så man bør i den grad kende til fænomenet og vide, hvad man bør gøre for at beskytte sig bedre digitalt. Det ser vi på i denne artikel.

 

Det stigende onlinearbejde udgør hovedtruslen

 

Online skolearbejde er i stadig stigning. Og det er ikke kun, fordi vi har været igennem en længere coronaperiode med nedlukninger og tvunget hjemmearbejde og hjemmeskoling. I dag benytter elever helt ned til 5. klasse computere, som enten købes selv eller udleveres af den respektive skole. Med internetadgang og onlineopgaver er der dermed åbnet op for en helt ny verden, der både er mere spændende og effektiv, men som også bærer på sine helt egne faldgruber, når det kommer til sikkerhed. Det er via forskellige snedige manøvrer, at hackerne får ram på de studerende, og det hele går som udgangspunkt igennem den internetforbundne enhed.

 

Phishingmails er et stadig stigende problem

 

Phishing er et større og større problem i verden. Og således også i de studerendes liv. Denne til tider snedige form for hacking tager form af noget, der udadtil ligner officielle mails fra officielle kilder, som er blevet sendt til de studerende. Det kan være en mail fra et fragtselskab, der skriver at en pakke er på vej, og at du skal klikke på et link for at spore den. Eller det kan være en snedig udført mail fra SU-styrelsen, din bank eller Netflix, som kræver en eller anden form for akut handling fra din side. Phishingmails gør sig ud som officielle beskeder og spiller ofte på modtagerens følelser på godt og ondt.

 

Malware-inficerede links og software

 

Et andet stort problem for studerende er software-downloads, som viser sig at være alt andet end det, det udgiver sig for at være. Som studerende har man ikke mange penge at gøre godt med. Det kan ofte føre til billige alternative løsninger på alle tænkelige planer, herunder også på det digitale plan. Måske har man ikke råd til et bestemt program, men nøjes så med at downloade et kopi-program fra en ikke-officiel kilde. Dette kan imidlertid udgøre en større fare, fordi der netop kan gemme sig ondsindet malware på det ikke-officielle software. På samme måde kan der også gemme sig malware og virus i links, som nogen prøver at overtale dig til at hente ned på din computer.

Inficeret hardware er også et problem

 

Det er ikke kun software, der kan gemme på ubehageligheder for studerende. Det er i lige så høj grad også hardware. Eksempelvis kan en ekstern harddisk eller et USB-stik være inficeret med et ondsindet virusprogram eller malware-program. Studerende deler ofte artikler, noter og opgaver med hinanden. Disse udvekslinger foregår ikke blot på mail, men kan også ske via USB-hukommelsesstik. Benytter man en studiekammerats inficerede USB-stik på sin egen computer, risikerer man selv at blive ‘smittet’.

 

Brug en VPN og benyt dig af antivirusprogrammer

 

Som studerende er der flere forskellige tekniske foranstaltninger, man kan tage i brug for at sikre sig bedst muligt mod de nævnte angreb i denne artikel. En effektiv måde at beskytte sig på er at bruge en VPN. Denne tjeneste krypterer al din data, som du sender ud eller modtager på din enhed. Som studerende kan man starte ud med en VPN gratis og få syn for sagen, før man overvejer at investere i en. Derudover gør man også klogt i at bruge antimalware og antivirusprogrammer.

 

Gode tommelfingerregler er også et godt skridt på vejen

 

Udover tekniske tiltag kan man også beskytte sig en hel del alene via sin digitale onlineadfærd. For i sidste ende er det ofte en lidt for skødesløs opførsel på internettet, som er årsagen til, at man falder i fælden. Derfor bør man skrive sig flere gode tommelfingerregler bag øret. Som for eksempel ALTID at opdatere sine programmer og sit system, når der foreligger nye opdateringer.

 

Derudover bør man overordnet set sørge for at holde sig til officielle udbydere, når der skal downloades ny software. Sidst men ikke mindst vil man også kunne redde sig fra mange kvaler ved at afstå fra at trykke på vedhæftede links og filer i mistænkelige mails og beskeder. Spørg dig selv, om du reelt har bedt om at få den pågældende mail. Og tjek gerne den underliggende mailadresse i mailafsender-feltet. Bag det ‘officielle’ navn gemmer der sig ofte et langt og snørklet afsender-mailnavn, som afslører, at mailen netop ikke kommer fra den officielle kilde.