Café Stiften

 


I hjertet af Århus finder du den sunde café Stiften. Her kan du få et bredt udvalg af sunde fristelser med alt fra friskpressede juice til frisksmurte bagels. Her kan du nyde den sunde livsstil, med alt hvad hjertet begærer af mættende lækkerier.


 

 


Den perfekte kop kaffe


På Café Stiften vil de gerne garantere dig en kaffeoplevelse lidt ud over det sædvanlige. Her finder du nemlig den lækreste gourmetkaffe af højeste kvalitet, så det er da det helt rigtige sted at nyde din næste kop kaffe. På det store menukort ser du hurtigt det store udvalg af varme drikke, inklusive de mange forskellige slags kaffe, du kan nyde. Hvis du er til almindelig filterkaffe, kan du få en på Stiften til sølle 22 kroner, og hvis du vælger ”to go”, får du en lille ting til den søde tand. Selvfølgelig er der også flere afskygninger af den klassik Espresso, f.eks. Romano eller Macciato. Om du er til Cappuchino, Caffe Latte, Caffe mocha eller iskaffe så finder du det her! Hvis du ikke er den storekaffe-drikker, kan du nyde deres lækre varme kakao, en lækker kop the eller den cremede Chai latte.


 


 


Det sunde måltid


Hos Stiften er du garanteret et lækkert, sundt måltid mad, og der er skam rigeligt at vælge imellem. Du kan f.eks. få blandet din helt egen salat, eller vælge en af de sprøde kombinationer fra menukortet. Der er hele 6 forskellige variationer, både til kødspiseren og vegetaren, så du burde nemt kunne finde din favorit, eller bare lave din helt egen unikke version. Du kan også prøve en af caféens lækre italiensk-inspirerede panini´s til kun 53 kroner. Hvis Italien ikke lige er dig, kan du få en lækker frisksmurt bagel med laks, stærk tunmousse, avokado eller en af de 6 andre herlige muligheder – du finder garanteret dit yndlingsfyld på deres menukort. Hvad er et godt måltid uden drikkelse? Du kan jo passende nyde en friskpresset smoothie, eller en læskende juice, til din grove bagel eller sprøde salat. Som du nok har opdaget, så har Stiften rigtige mange muligheder på menuen – og det samme gælder deres juicer og smoothies. Her får du mulighed for at afprøve dine smagsløg og måske finde en helt ny yndlingsjuice.  Vi ses på Café Stiften!