Cafe Paradis

Cafe Paradis

Cafe Paradis er en natklub i Aarhus. hvor der er plads til alle og stemningen er altid god. Cafe Paradis i Aarhus er et oplagt sted for dig at feste, hvis du er vild med kolde øl, gode cocktails og et hyggeligt dansegulv. Natklubben går også under navnet “Den Sidste”. Du finder natklubben placeret på adressen Paradisgade 9 i Aarhus, hvilket er en central placering, og det er derfor nemt at komme et smut her forbi.


I skrivende stund har Cafe Paradis hele 4.2 stjerner ud af 5 mulige på deres Facebook side, hvilket fortæller noget om, hvor tilfredse deres gæster er med stedet. Her bliver både personalet, stemningen og sjusserne rost, og det bliver kaldt “et alternativ til alt det poppede” i en af anmeldelserne.


Cafe Paradis beskriver sig selv som byens hyggeligste natbar, hvor man kan danse helt ud til de sene nattetimer. Her serverer de god vin, bobler, cocktails, øl og sjusser, så uanset hvilket slags alkohol du er til, skal du nok finde noget her, som du kan drikke dig til en god brandert i.


Aldersgrænsen hos Cafe Paradis er 18+ om torsdagen, dog skal du være over 21 år for at besøge natklubben om fredagen og lørdagen. Så hvis du altså ikke er fyldt 21 år endnu, kan du med fordel tjekke klubben ud om torsdagen. De åbner allerede dørene op klokken 21.00 både torsdag, fredag og lørdag. Du har derfor rig mulighed for at komme tidligt i byen, hvis du ønsker at feste hos Cafe Paradis.


Lyder dette som noget for dig, så saml dine venner til en fabelagtig bytur hos denne natklub. Ønsker du at vide mere, kan du med fordel tjekke deres Facebook side ud her.