Boliggaranti i Sønderborg

Boliggaranti i Sønderborg

Er du bosat i Danmark uden for postnumrene 6200-6499 tilbyder Kollegiernes Kontor Sønderborg dig boliggaranti i Sønderborg, når du starter på en uddannelse i Sønderborg.

Hvem kan søge en kollegiebolig



  • Alle, der søger ind ved en uddannelse, som er anerkendt af Statens Uddannelsesstøtte som støtteberettiget

  • Alle, der søger/opnår en lærlinge- eller elevuddannelse

  • For ansøgere til flerrums boliger kræves der kun at den ene part er under uddannelse


Boligtyper



  • Værelser og 1-rumsboliger kan kun søges/bebos af enkeltpersoner

  • 1½-rums boliger kan søges/bebos af enkeltpersoner og enlige forsørgere med 1 barn

  • Flerrums boliger kan søges/bebos af par og enlige forsørgere med børn


Hvordan er chancen for en bolig



  • Indsend ansøgningen så hurtigt som muligt (gerne 1 år før forventet start)

  • Søg på alle boligtyper

  • Søg indflytning allerede 2 måneder før påbegyndelse af uddannelse

  • Tilflyttere tilgodeses før lokalboende i Sønderborg-området


Opmærksomheden henledes på følgende



  • Er ansøgningen mangelfuldt, urigtigt eller ufuldstændigt udfyldt bliver den annulleret

  • Oplysningernes rigtighed er angivet på tro og love

  • Indstillingsudvalget forbeholder sig ret til at foretage kontrol af de opgivne oplysninger

  • Er ansøgeren under 18 år, kræver forældres/værges underskrift (fremsendes separat)


Behandling af ansøgere



  • Når vi har modtaget en ansøgning, behandles den efter nogle fastlagte indstillings-kriterier, hvor de, som skønnes at have størst behov, kommer først ind

  • Ansøgerens nuværende bopæl, sociale og økonomiske forhold afgør placering i kategori A-F, hvor A er højeste prioritet. Dato for modtagelsen afgør rækkefølgen for placering i den respektive gruppe


Indstillingsudvalg



  • De studerendes råd ved Sønderborgs uddannelsesinstitutioner udpeger medlemmer til indstillingsudvalget

  • Udvalget behandler indkomne dispensationsansøgninger m.v.


Tildeling af boliger



  • Ledige boliger tilbydes først ansøgere i gruppe A, herefter gruppe B, osv

  • Tilbudsbrev skal besvares inden for 3 dage – i modsat fald tilbydes boligen til anden side

  • Efter accept fremsendes lejekontrakt samt indbetalingskort til dækning af depositum og den 1. måneds husleje.


Kontakt venligst Boliggaranti i Sønderborg, hvis du har spørgsmål på Telefon: 7442 4849 Mail: kontor@kk.kollegie6400.dk