Blaabjerg og Madsen

Cafeerne Blaabjerg og Madsen er beliggende på Godthåbsvej 54 på Frederiksberg og Randersgade 35 på Østerbro i København, og her er du altid velkommen til at komme forbi til at få stillet både den lille eller den store sult. I cafeerne har ejerne valgt at fokusere på lækre burgermenuer og kaffe, men du kan også få meget andet.


 


Deres burgere er lavet med original dressing og en saftig bøf, og deres boller er lækre og friskbagte, samt pomfritterne håndskårne. De valgte i sin tid at åbne cafeerne, fordi de syntes, at der manglede et alternativ til de store fastfoodkæder, som leverer nem og billig mad, men hvor kvaliteten nogle gange også er derefter. Derfor er deres vision at levere god kvalitetsmad til en rimelig pris. Deres juice er friskpresset, og de bruger fortrinsvis dansk frugt og grøntsager, hvor det derudover også er muligt at få 100 % økologisk juice. Hvis du har brug for eller lyst til en god kop kaffe, er dette også lige stedet. De laver nemlig en god kop baristakaffe på en klassisk italiensk espressomaskine, hvorfor du kan få alle de gode kaffer lige fra Espresso til en stor Latte. Kaffen er baseret på friskkværnede økologiske kaffebønner og frisk økologisk mælk. På trods af den gode kvalitet er prisen helt fair og SU-venlig.


 


Stemningen i cafeerne er casual, hyggelig og hjemmelig, og er altså et godt sted at tage hen, hvis du har brug for en pause fra studierne, arbejdet eller andet i den stressende hverdag. Hvad end du er til burgere, juice, kaffe eller omeletter, er der noget for enhver smag. Der findes forskellige slags burgermenuer, hvor du både kan få den helt klassiske burger, en cheeseburger, en med ekstra stor bøf, en vegetarburger eller noget helt femte. Derudover kan du vælge mellem mange forskellige slags juice til at skylle den lækre burger ned med. Gulerod, spinat, fennikel eller rødbede; ja, you name it, og de har en juice med det. Det er også muligt at bestille lækker morgenmad, hvis dette frister. Her kan du vælge mellem en brunchtallerken, en brunch burger, en omelet, yoghurt og meget andet lækkert.


 


Så hvis du leder efter et sted, hvor du kan tage hen med vennerne, som er hyggelig og tilligemed SU-venligt, kan du roligt vælge Blaabjerg og Madsen.