Auschwitz-dag 2011: Kampen om erindringen

Auschwitz-dag 2011: Kampen om erindringen

Hvad har anden verdenskrig at gøre med konflikten mellem Israel og Palæstina i dag? Hvordan bliver forståelser af fortiden brugt til at tolke nutiden? Og hvorfor husker vi nogle tragedier og glemmer andre? Det er Auschwitz-dag i dag.

Hvordan sikres det, at det 20. århundredes folkedrab ikke bliver glemt? Og vigtigst af alt, at de aldrig bliver gentaget? Auschwitz-dagen i dag sætter fokus på folkedrab, og undervisningssteder landet over deltager, når Auschwitz-dag i år er dedikeret til minderne og fortællingerne om folkedrab.

Kampen om erindringen


Ideen med Auschwitz-dag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab og at motivere den næste generation til at tage et personligt ansvar for demokratiet og fremme menneskerettigheder.

Under temaet kampen om erindringen rejser folkene bag Auschwitz-dag spørgsmål som for eksempel: Hvordan og hvorfor historier om folkedrab bliver negligeret? Hvorfor valgte Rwandas regeringen i 1994 at forbyde al historieundervisning? Hvordan bliver serbere, kroater og Kosovo-albanere enige om et fælles syn på hændelserne under krigen i Bosnien? Og hvordan bliver historien fordrejet, for eksempel af holocaustbenægtere?

Om at leve med skyggen


Auschwitz-dag blev blandt andet markeret i København, Helsingør, Roskilde, Odense og Aarhus.

Arrangementerne bød bl.a. på taler fra borgmester Nicolai Wammen og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev om årets tema. I Roskilde blev der budt på musik ved The Middle-East Peace Orchestra og oplæg ved forfatter Alona Frankel og psykolog Anne Scharling Rasmussen.

I København og Aarhus kunne man ved arrangementet møde overlevende og høre personlige historier fra henholdsvis anden verdenskrig og krigen i Bosnien.

Årets Auschwitz-dag var også startskuddet til Copenhagen Jewish Film Festival, der kørte 27.-30. januar i Cinemateket i København. Se Auschwitz-dags hjemmesidefor mere information.

Fakta om Auschwitz-dag


* Året tema på Auschwitz-dag er: Kampen om Erindringen

* I samarbejde med Undervisningsministeriet afholder Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab en række temadage i hele landet på ungdomsuddannelserne i ugerne op til den 27. januar. På disse temadage diskuterer eleverne spørgsmål, problemstillinger og dilemmaer, der har med folkedrab at gøre

* Cirka 2.000 elever deltager med deres lærere på Auschwitz-dag

* Auschwitz-dag den 27. januar har navn efter den dag i 1945, hvor sovjetiske tropper befriede ofrene fra den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau

* I 2000 forpligtede flere af verdens ledere sig til at fremme erindringen og oplysningen om holocaust og historiens andre folkedrab

* Den første Auschwitz-dag i Danmark blev afholdt i 2003

* De fleste arrangementer i forbindelse med Auschwitz-dag er gratis, men kræver tilmelding.

Kilde: UVM.dk