At lege er at leve - masser aktiviteter i Odense

At lege er at leve - masser aktiviteter i Odense

Odenses nye slogan, at lege er at leve, bliver virkeliggjort denne weekend, hvor der vil være rigtig mange arrangementer.

På Gråbrødre Plads vil du i weekenden kunne prøve at hoppe i hoppeborg og køre mooncart.

Er du mere til det lidt mere seriøse kan du prøve Speedminton, der er en blanding af badminton, tennis og squash. Dette foregår på Jernbanegade.

på Klingenberg kan du lege røvere og soldater i lasergamet, der bliver stillet op der.

På Flakhaven er der rigtig mange aktiviteter. F.eks. Robot-edderkoppen, der er et intelligent klatreredskab. Her er der også Streetdance i visse perioder.

På Vilhelm Werners Plads bydes der på de lidt mere voksne aktiviteter. Prøv at Rapelle eller spil gadefodbold her.

Vikingeleg, Rollespilskamp, Brasiliansk Kampdans (Capoeira), Skateboard, GPS-orienteringsløb m.v. finder du på Skt. Knuds Plads.

I Rådhushallen har Odense Bridge Klub, Computernetværket Boomtown, Odense Minigolf Club, Robotkamp med RoboCluster og spil på Playstation, af skak og backgammon fundet vej.

Disse og mange flere aktiviteter afholdes af Odense Kommune denne weekend (19-21 september).

Du kan se hele listen, beskrivelse, tidspunkter m.v. på visionodense.dk