Aarhus Universitetskor

 


Synger du hele tiden? På gaden, i badet, når du laver mad? Så har du nok en lille sanger gemt i maven og bør helt sikkert blive en del af Aarhus Universitetskor!

 


Ambitiøst og hyggeligt


Koret blev stiftet af Carsten Seyer-Hansen i 1995 og har i dag 25 medlemmer. De fleste er enten nuværende studerende, eller har været, ved Aarhus universitet, men det er ikke et krav. Det kræves heller ikke at du har en musikfaglig uddannelse, de fleste sangere i koret har en anden uddannelse i bagagen, bare du elsker at synge.  Aarhus Universitetskor er et ambitiøst klassisk kammerkor med et bredt repertoire, så der er plads til lidt af hvert. Primært har koret fokus på relativt ny kormusik, og har et tæt samarbejde med flere dygtige danske komponister, som har endt ud i unikke opførelser. Den ny musik fylder meget både i korets koncerter og i korets CD-udgivelser. Koret afholder 10-12 koncerter hvert år, hvor der øves ambitiøst, så du skal være klar på at ligge nogle timer i øvelokalet. Hver sommer kan du tage med på turné i dejlige Danamrk, og hver andet år går turen til udlandet hvor der også turneres.


 


Kom glad!


Der er plads til alle, bare man er ambitiøst og elsker musikken. Det er et ambitiøst kor, så du skal være klar på at øve med koret minimum en gang om ugen, i 2-3 timer. De forventer at du er velforberedt og klar når prøverne begynder, så i kan hygge jer med musikken. Efter prøven er der ofte stemning for lidt kvalitetstid med koret, så hvis du er til en sodavand eller øl i hyggeligt selskab, så skal du da bare blive en time ekstra. Smør stemmebåndet og bliv en del af koret!