Århus Studenter Roklub

Har du lyst til at starte med at ro – så er ASR (Aarhus Studenter Roklub) helt sikkert noget for dig. Roklubben ligger på Aarhus havn, hvor de til daglig ror i Aarhus Bugt og Brabrand Sø. Roklubben har eksisteret siden 1942 og har ca. 250 medlemmer, hvor halvdelen af dem er studerende, så der er rig mulighed for at få nye venner. I roklubben er det vigtigt, at alle har det godt, og derfor sørger de for, at alle har noget at skulle have sagt, når det kommer til foreningsarbejdet, da klubben bliver drevet af frivillige. Kun på den måde kan de bevare den gode ASR-ånd.


Faciliteterne er i top


Når du melder dig ind i ASR, får du bl.a. adgang til en sauna, som både er til stede på havnen og på Brabrand Ro-stadion. Der er selvfølgelig også adgang til ergometre begge steder, så du kan træne dine teknikker og færdigheder inden for roning, selvom du ikke er på vandet. Som det tredje kan du benytte dig af svømme-stadion, der ligger på Ingerslev boulevard i vinterhalvåret hver fredag fra 20.00 – 21.30. Normalt ror de ikke i vinteren, og hvis man ønsker det, kræver det meget erfaring, og at man kender vejrforholdene særlig godt. Derfor bliver svømmehallen flittigt brugt om vinteren.
Som det sidste er der selvfølgelig fri adgang til deres outriggere, når der skal trænes. De er at finde på Brabrand Ro-stadion.


Lær at ro og få nye venner


Lyder det som noget for dig, skal du blot deltage i deres Åben hus arrangementer, som du kan følge med i inde på deres hjemmeside. Her kan du også læse mere om, hvordan man kommer i gang med at ro, videoer omkring roning, hvordan man vedligeholder en båd osv. Udover roning fylder det sociale enormt meget i klubben. Om vinteren er der arrangementer som f.eks. biografture og hyggeaftner, hvor I kan lære hinanden endnu mere at kende. Derudover opdaterer de løbende deres kalender inde på deres hjemmesider, så hold godt øje, så du ikke går glip af de gode arrangementer.  
Har du ikke erfaring med at ro, skal du endelig ikke holde dig tilbage. De tager altid hensyn til det niveau, som du befinder dig på. Aarhus Studenter Roklub glæder sig til at høre mere fra dig!