Aalborg Universitets Big Band i Studenterhuset Aalborg

Aalborg Universitets Big Band i Studenterhuset Aalborg

Hvis du endnu ikke er kommet i den rette julestemning får du muligheden onsdag den 8. december når Studenterhuset i Aalborg byder indenfor til en koncert med Aalborg Universitets Big Band.

Aftenen byder således på en intim og hyggelig koncert hvor Big Bandet garanterer for en varm aften med masser af god julestemning. Den fantastiske sangerinde Maja Ahnfeldt vil stå i spidsen for orkestret, og Big Bandet ledes af kapelmester Peter Brem.

Du vil således i løbet af aftenen kunne opleve en bred vifte af sange og melodier, med alt fra gamle jule klassikere til de mere moderne big band numre indenfor swing til funk, pop og fusion, fortolket af disse dygtige universitetsstuderende der elsker at spille.

Det koster 40 kr. at komme ind, og koncerten starter kl. 21.