Aalborg Universitet holder Karrieremesse i Gigantium d. 6. marts

Aalborg Universitet holder Karrieremesse i Gigantium d. 6. marts

Karrieremessen 2012, der afholdes i samarbejde med Karrieredagene, handler om at se bag om barrierene, om at tage ansvar og om at tænke anderledes. Krisen, som er tydelig i mediebilledet, pakker Karrieremessen væk og ser i stedet på muligheder inden for kendte og knap så kendte områder på arbejdsmarkedet.

Der er mulighed for at møde 65 forskellige stande med lokale, nationale og internationale virksomheder og organisationer som fx Deloitte, Region Nordjylland, Aalborg Energie Technik, Dafolo, Thisted Kommune, Targit, Bladt Industries, Anderasen & Hvidberg, Robert Bosch A/S, Velux, Siemens Wind Power, KMD, Danfoss, Danske Bank IT, AP Møller-Mærsk, Grundfos, Forsvaret, Greenland Contractors, Dansk Landbrugsrådgivning, HjulmandKaptain, Jammerbugt Kommune, PwC, Oracle m. fl.

De er her alle på dagen for at hente viden om højtuddannedes kvalifikationer og for at skabe kontakter til de studerende om studiejob, praktik, projektsamarbejde, job og ikke mindst med et kæmpe netværk til fremtiden.

Dagen starter med B.S. Christiansen!

Omkring 300 studerende har fået chancen for at starte dagen med en peptalk fra den erfarne elitesoldat og mentaltræner B.S. Christiansen. Han skal hjælpe de studerende til at blive klar til at sælge sig selv, deres kompetencer og ikke mindst være parate til at tage ansvaret for deres liv og karriere!
Denne del af Karrieremessen er lukket for pressen og andre, men der vil kortvarigt være mulighed for at få en kommentar fra BS Christiansen efter oplægget.

Dagen igennem vil der på Karrieremessen, der sponseres af Danfoss, være mulighed for at høre andre foredrag om at komme i job og få alle kompetencer i spil i forbindelse med jobsøgningen. Foredragene er gratis!

Hvor og hvornår?

Tirsdag den 6. marts kl.10-16 i Gigantium, Villy Brandts Vej, 9220 Aalborg Øst.
Gratis adgang!

Karrieremessen forventer 2000 besøgende fra alle studieretninger på AAU, men primært kandidatstuderende, der kommer for at søge job efter endt studium, men også for at skabe kontakter til praktikophold, studenterjob, projekt- og specialesamarbejde.
Aalborg Universitet inviterer endvidere de arbejdssøgende via de lokale a-kasser.
ALLE ER VELKOMNE!

Kilde: AAU