5 tips til dig der fik afslag på kvote 2
I juli kom svaret du længe havde ventet længe på: Kom du ind på
drømmestudiet? Måske du modtog et afslag på din førsteprioritet, og
sidder nu modløst og overvejer, hvad du så kan gøre.
Men bare rolig! Mange står i samme situation som dig, og der er
heldigvis masser du selv kan gøre. Studielivet banker på døren, og
mange veje fører til drømmejobbet, så du skal ikke lade dig slå
helt ud af et afslag. Her er 5 gode råd til dig, der fik afslag på
drømmestudiet.
1. Find årsagen til dit afslag:
Følg op, og bliv klogere på, hvad der gik galt - Er
adgangskvotienten fx for høj? Gik optagelsesprøven ikke godt nok,
eller skal din kvote 2-ansøgning have et pift? Få et praj om, hvad
du skal gøre bedre næste gang. Men vær realistisk, og overvej, om
det kan betale sig at søge samme uddannelse igen.
Er du i tvivl, om kvote 2 er nødvendigt for at søge en anden
uddannelse?
"https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-07-30-overblik-her-er-adgangskravene-til-alle-de-danske-studier">
Få et overblik over adgangskravene på alle danske
uddannelser.
2. Ingen panik - Tjek de ledige studiepladser:
Du har sikkert brugt lang tid på at tænke grundigt over dit valg
af uddannelse. Og den selv-refleksion kan du bruge til at tage
næste skridt. Der findes mange uddannelser, og mange måder at komme
til drømmejobbet.
Husk på, at mange andre unge hvert år står i samme situation som
dig. Forhåbentlig kan det give dig ro, at du trods alt ikke er
alene, og at det alligevel nok skal gå. Har du brug for hjælp, så
læs
"https://www.studentum.dk/studieguiden/artikler-og-tips/ikke-optaget-droemmeuddannelse-13902">
tre studerende gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du ikke kom
ind.
3. Kvalificér dig til næste gang:
Overvej, hvad du aktivt selv kan gøre for at forbedre dine
chancer til næste gang. Måske du skal tage et kursus, læse
ansøgningen igennem eller få den læst igennem af en anden?
4. Overvej en anden uddannelse/by:
Du vil sagtens kunne finde et godt alternativet ved at zoome ind
på den faglighed, du gerne vil arbejde med og gå ud fra det. Der
findes mange flere spændende veje for dig at gå, end du måske lige
tror.
5. Søg vejledning i god tid:
Du sidder måske med en usikkerhed om, hvordan du kommer videre -
Det er helt okay, at du lige skal komme dig, men vær ikke for længe
om at komme i gang. Skal du f.eks. nå at opkvalificere dig, er det
vigtigt du kommer i gang så hurtigt som muligt!
Prøv vores uddannelsestest
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du kan søge i stedet? Eller
har du brug for inspiration for at komme videre? Så
"https://studenterguiden.dk/uddannelsestest">tag vores gratis
uddannelsestest, og bliv klogere på dit valg.