3 tips: Gør dit studieliv grønnere

3 tips: Gør dit studieliv grønnere

Som studerende kan det virke besværligt at få økonomien til at gå op, og det virker ikke altid overskueligt at bruge SU’en på dyre, klimavenlige løsninger. I modsætning til husejere, som kan installere en energiløsning som solceller, sælge bilen og skifte deres gamle oliefyr, kan det virke svært at se, hvad man som studerende kan gøre.


De fleste studerende har derudover et lille budget, hvilket gør, at de ofte halvdyre løsninger kan virke uoverskuelige - det behøver det til gengæld ikke være. Vi giver dig her en række gode bud på, hvordan du nemmere kan gøre dit studieliv grønnere.


1. Hold styr på strøm-, vand- og varmeforbruget


Du har sikkert hørt dine forældre sige, at du skal spare på det varme vand og slukke dit fjernsyn på kontakten, når du ikke bruger det - men der er noget om snakken. Dine forældre er sikkert energibesparende med et jordvarmeanlæg i haven og en kompost i haven, så det kan rent faktisk være en god idé at lytte til dem.


Når vi bruger strøm, varmt vand og varme, bruger vi ofte af jordens begrænsede ressourcer. Du kan derfor både spare penge og leve grønnere ved at tage kortere bade, skrue ned for radiatorerne og slukke for dine apparater, når du ikke bruger dem.


2. Køb brugte bøger, og gør planeten en tjeneste


Bøger er som regel en stor udgift, når man studerer. Et semesters pensumliste kan nemt overskride 3-4.000 kroner, afhængigt af dit studie. Det er derfor en stor post i budgettet. Der er dog to gode grunde til at købe dine bøger brugt: prisen og klimaet.


Ud over, at du som regel sparer mange penge ved at købe bøgerne nye, så skåner du også planeten ved at holde dit forbrug nede. Danskerne har et af verdens højeste materielle forbrug, hvilket vi alle bør hjælpe med at holde nede.


3. Gør dit køkken mere grønt


Et sted, hvor du virkelig kan spare mange penge og gøre en stor forskel, er i dit køkken. Her kan du gøre to ting, der virkelig batter - nedsætte dit madspild og dit kødforbrug. Det lyder måske kompliceret, men det behøver det ikke at være.


Hold et par kødfrie dage om ugen, og du vil automatisk spare penge. Kød og fisk er dyrt, og det belaster tilmed planeten. Derudover kan du også gemme dine rester og tage dem med i  madpakken - så slipper du for at købe dyr mad i kantinen på dit studie.