3 indretningstips – sådan for du den perfekte studiebolig

3 indretningstips – sådan for du den perfekte studiebolig

Vi nærmer os sommeren, hvilket for mange kommende studerende betyder boligsøgning og indflytning der hvor man forhåbentligt skal bo det meste af sin studietid. Udformningen og indretningen af en sådan bolig kan dog være svær, og der er mange ting der skal tages stilling til – også mange der gælder specifikt for studerende. 

Hvad end du er ny studerende eller en studerende der har boet ude i et stykke tid, så er det at indrette din studiebolig altid en udfordring der for nogen kan virke uoverskuelig. Hvad der her følger, er tre overordnede indretningstips til den perfekte studiebolig. 

Tænk billigt, men langsigtet

En af de mest åbenlyse udfordringer ved indretning for studerende, er overholdelsen af et budget. Hverken SU eller studiejob rækker til alverden, og det er derfor ofte en høj prioritet i indkøb til studieboligen, at udgifter til møbler og andet holder sig indenfor et stramt budget. Dette er da også fornuftigt, men der er visse fælder man bør undgå. 

En klassisk fejl er at gå med det der koster mindst ved købet. Det er dog smart at tænke lidt mere langsigtet, og ofte kan du for bare en lille smule ekstra få noget i højere kvalitet der holder bedre, altså bruge lidt ekstra nu for at spare penge i længden. Mange studerende vil have lidt ekstra penge sparet op til at flytte hjemmefra, og det kan hurtigt betale sig at bruge lidt ekstra nu fremfor senere. 

Dette gælder særligt på større møbler som for eksempel sofaer og senge, der typisk skal holde i lang tid. Vælger du at gå denne vej, er det en god ide at vælge tidløse møbler i et klassisk design. Dermed holder de både fysisk og stilmæssigt længere end billigere møbler der bare hopper på seneste trend. Et godt bud på dette kunne være Restzones boxmadras i forskellige størrelser. Sengen er af høj kvalitet til prisen, og det minimalistiske design går ikke af mode lige foreløbig. 

Gør rummet stort

En anden udfordring de fleste studerende står med, er optimering af ens plads. I takt med at boligudgifterne i landets studiebyer er skudt i vejret, er studerende ofte nødt til at tage hvad de kan finde, hvilket på et budget ofte kan være ganske småt. Dette skal man dog ikke fortvivle over, for der er en række ting man kan gøre for at optimere pladsen og få rummet til at se større ud. 

Se også: Sådan indretter vi vores bolig i 2020

Et typisk problem er opbevaringsplads. En studenterbolig skal typisk have plads til det samme som en normal bolig, men på mindre plads. Derfor bør man tænke kreativt. En god løsning er at finde alternative steder at hænge hylder op. Dette kan være over døren, sengen, skrivebordet, eller have ekstra opbevaring i gangen. Hylder er også et godt alternativ til reoler og skabe, da for mange ting gulvet kan give følelsen af et mindre rum. 

Flere funktioner i én

Et sidste tip omhandler brugen af møbler. På et lille område er det selvfølgelig begrænset hvor mange møbler der kan stå, og du bør også undgå at have for mange. En god ide til dette, er at have møbler med flere funktioner end én. Dette sparer nemlig både plads og penge – en decideret studenter-win-win. 

Et oplagt valg her, er sovesofaen. En sovesofa er perfekt til hvis du for eksempel skal flytte sammen med flere i en delevenlig lejlighed. Her har man typisk ikke plads eller råd til et decideret gæsteværelse. En sovesofa, som for eksempel Viki sovesofa, kan være en glimrende løsning på dette. I hverdagen er den en stilfuld sofa i den fælles stue, og skal man have gæster slår den så nemt som ingenting ud til en behagelig dobbeltseng.