”Hej Matematik” kommer til Magasinet i Odense

”Hej Matematik” kommer til Magasinet i Odense

Søndag den 28. marts får du muligheden for at opleve den populære popduo ”Hej Matematik” når de kommer til Magasinet.
Duoen der består af Søren Rasted og hans nevø Nicolaj Rasted, har netop udgivet et nyt album ”alt går op i 6” og giver i den anledning koncerter over hele landet. Bandet er tidligere blevet kendt for deres hits fra albummet ”Vi burde Ses Noget Mere”, og alle kender uden tvivl numre som ”Walkman”, ”Centerpubben”, ”Du og Jeg” og ”Gymnastik”. Hele 2009 har disse sange fyldt radioen over hele landet, og ikke mindst har de været et fantastisk liveband på ikke mindre end 25 festivals koncerter. For nylig slap den første single fra deres nye album ud, nemlig festnummeret ”Party i Provinsen”, og har siden da hærget alle diskoteker og radiostationer landet over. Billetterne koster 200 kr. og kan købes på Billetnet.