Squash & Fitness

I Squash & Fitness kan du spille squash, gå til aerobic og spinning samt styrketræne.

Squash & Fitness ligger ved krydset Nyborgvej/Ejbygade ved siden af den store Shell tank. Det er cirka 10 minutter på cykel fra Odense bymidte og 5 minutter på cykel fra Universitetet. Squash & Fitness er det største squashcenter i Danmark og et af de større styrketrænings- og fitnesscentre i byen.

I stueplan er der 9 squashbaner. Du kan nemt bestille tid til squash i receptionen eller booke på nettet. Det er også muligt at deltage i træning og turneringer. Du kan leje ketchere og bold.

På første sal er Squash & Fitness' maskinpark installeret. Her er maskiner og frivægte til at træne alle muskelgrupper. Der er kredsløbsafdeling med bl.a. crosstrainers, step-maskiner og løbebånd til motion og opvarmning.

Holdtræning:
Har du lyst til at dyrke holdtræning, så har Squash & Fitness bl.a. følgende tilbud: Spinning af forskellige typer og hårdhedsgrader. Aerobic-hold f.eks. step-aerobic, M.O.P, bodytoning, "ryg, mave & balance" og boxing. Der er også efterfødselstræning, pilates og zumba.

Desuden kører de tit events som maraton-spinning eller -aerobic.
Der er mulighed for at købe mad og drikkelse.