Sådan skriver du en jobansøgning

Sådan skriver du en jobansøgning

(Opdateret den 10-08-2011) Malte Lange er gæsteskribenten bag denne artikel: Sådan skriver du en jobansøgning. Læs hvordan du gør et indtryk og sikrer dig det bedste resultat. Om Malte Lange: Malte arbejder blandt andet som coach, foredragsholder og underviser i NLP gennem sit eget kursuscenter. Til daglig skriver han også en blog om personlig udvikling. Malte er uddannet coach og ingeniør – og står som iværksætter bag flere voksende virksomheder.

Jobsøgning for begyndere

Hvis du står uden job, eller vil til at skifte så er det relevant at vide hvordan man søger et nyt job. Det kan være du er ekspert i det i forvejen. I så fald er det følgende afsnit ikke så relevant for dig. Hvis du derimod tror at du kan blive bedre til at skrive en ansøgning, så følg med.

Jobbet

Det første du skal have besluttet er hvilke(t) job du vil søge. Brug de foregående sider i bogen som inspiration til at skabe klarhed over hvor du ønsker jobbet. Er det arbejdsdagen? social status? kollegaerne? indflydelsen? den forskel du gør? løn? eller noget helt andet? Når du har besluttet hvilket job det er du vil have, er det på tide at finde ud af noget om virksomheden. Kig på deres hjemmeside, nyere avisartikler og tal med folk du kender som arbejder der. Se hvordan de prøver at differentiere sig på arbejdsmarkedet. Undersøg hvilke personalepolitikker de kører med. En god idé er også at ringe og stille uddybende spørgsmål til virksomheden. Spørg til jobopslaget så de ved hvad det handler om. Find ud af hvem du præcis skal sende ansøgningen til så du kan bruge navnet i ansøgningen.

Ansøgningen

Selve ansøgningen kan opbygges efter følgende formel:

1. Brevhoved Her skriver du virksomhedens navn og adresse. Skriv også dit eget navn, adresse, kontaktoplysninger og dagens dato.

2. Overskrift Overskriften i ansøgningen bruges til to ting. Hvis du søger på et konkret jobopslag - så bør du skrive stillingsnavnet i overskriften. Hvis du søger uopfordret så brug den til enten den stilling du vil have eller til at sælge dig selv, kort.

3. Indledning Her beskriver du hvorfor du søger ind i netop denne virksomhed. Det er også en god ide at referere til hvor man har set en eventuel jobannonce.

4. Hoveddel I hoveddelen skal du redegøre for at du opfylder de krav der er sat i jobopslaget, eller de forventninger der kunne stilles til den stilling du søger. Du skal ogå beskrive hvem du selv er, gør det kort men interessant. Husk at kigge i tidligere afsnit hvor du har skrevet hvilke kvaliteter, værdier og mål du selv har, de kan være guld værd at nævne eller på anden måde påvirke ansøgningen.

5. Afslutning Afslutningen bruges til at opsummere dine kvaliteter. Afslut med at skrive at du gerne står til rådighed for spørgsmål til din ansøgning. Ved uopfordrede ansøgninger kan du skrive at du kontakter virksomheden indenfor 7-10 dage for at følge op på ansøgningen. Husk så også at gøre det, medmindre du bliver ringet op først.

6. Underskrift Skriv under og få det til at så fornuftigt ud.

Gode råd

Vær dig selv. Skriv med et sprog som passer til dig som person. Det hjælper ikke at sælge en anden person end dig selv. Så falder du helt sikkert til jobsamtalen. Lad være med at sende en standard ansøgning. Målret den til arbejdspladsen du søger ind på. Det giver et meget bedre indtryk. Sælg dig selv. Glem janteloven og fortæl om alle dine kvaliteter. Virksomheden skulle gerne ville have dig ud fra ansøgningen! Beskriv hvem du er, hvad du kan og hvad du vil i den nye virksomhed. Forklar hvad du kan, brug ikke kun stikord. Brug korte og præcise vendinger, brug ikke for mange fyldord. Og skriv ikke mere end en A4 side. Læs ansøgningen grundigt igennem. Ret eventuelle fejl. Få en ven eller lignende til at gennemlæse og komme med kritik. Kontrollér at du har skrevet alle navne helt korrekt.Det giver et meget dårligt indtryk hvis du skriver virksomhedens, kontaktpersonens eller dit eget navn forkert. Ret alle stave-, taste- og kommafejl!

Dit CV

Sammen med din ansøgning bør du altid vedlægge dit CV. Dit CV beskriver hvad du har af uddannelse, joberfaring, relevante kurser m.m.

Personlige data Navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse

Erhvervserfaring - listet omvendt kronologisk, så det nyeste står først. Skriv relevant erhvervserfaring. Sørg for at der ikke er huller i din karriere - referer til uddannelse hvis du har været under uddannelse i en periode. Beskriv ud hvert job din ansvarsområder og arbejdsopgaver.

Uddannelse Beskriv de uddannelser du har taget.

Kurser og efteruddannelse Beskriv mindre kurser og efteruddannelse

IT-kompetencer Beskriv dine IT-kompetencer, fx PC-kørekort eller netværksadministrator erfaring.

Sprogkundskaber Beskriv de sprog du kan. Opdel dem i Flydende, Høj, Lav, Meget lav og opdel det i skrift og tale.

Fagligt netværk og organisatorisk erfaring Har du arbejdet som tillidsrepræsentant, arbejdet som leder af en gruppe eller lignende. Beskrive det her

Fritidsinteresser / personlige forhold / personlige kvalifikationer. Fortæl hvad du laver. Husk at få det til at lyde positivt. Undgå klicheer, vær specifik omkring hvad du f.eks. har af hobbies eller læser af litteratur.

Yderligere oplysninger og referencer Beskriv her ting som er relevante for jobbet, men som ikke passer i de andre kategorier. Lav også en liste over referencer som virksomheden kan kontakte. Se også Studenterguiden.dks artikel om opbygning af CV og find et job i vores sektion med studiejobs her.

Gode råd

-Vedhæft et godt og vellignende foto af dig selv. Så står du ud. -Skriv klart og præcist. -Lad være med at pynte for meget på sandheden. -Skriv kun referencer som vil tale pænt om dig. -Skriv ikke om løn, bonusordninger eller lignende fra tidligere jobs. Skrevet af Malte Lange fra Mind-Set.dk - Blog om personlig udvikling. Ønsker du coaching i at gå til jobsamtale? Skriv til coach, Malte Lange på ml@mind-set.dk 25% rabat for studerende