Kolding Internationale Højskole

Kolding Internationale Højskole


“Shaped for the future, ready to serve!”

Kolding Internationale Højskole finder du beliggende i de smukkeste naturomgivelser med park og en lille sø. Der er mange muligheder for forskellige sportsaktiviteter - som fodbold, volleyball og badminton i parken, såvel som i deres store sportshal. Skolen ligger ca. 1 km. fra Kolding centrum og ligger samtidig tæt på åbne marker og skovområder.

Kolding Internationale Højskole er en international menighedsbaseret bibelskole, der har et kristent livs- og menneskesyn der bygger på biblen som værdigrundlag. Værdigrundlaget sigter på et tværkulturelt miljø, som opmuntrer til respekt for andres kultur og lyst til, i gensidig inspiration, at være til glæde for hinanden. Der tilbydes en helt unik oplevelse af grundig bibelundervisning. Du vil opleve et tæt gudsnærvær, som sammen med involvering i menighedsliv skaber et miljø, hvor dit livs vækst får helt specielle betingelser. Højskolen udfordrer dit forhold til Gud, din karakter, dine gaver, dit kald og din fremtid. Skolen har et internationalt miljø, som vil give dig oplevelser, du ikke får andetsteds. Du får mulighed for at udvikle den, du er. Du vil desuden blive involveret i en lokal kirke og få din egen mentor, som følger din udvikling.

Undervisning og samværet på Kolding Internationale Højskole udvikler og appellerer til den enkelte elevs personlighed og evner. Derfor er Kolding Internationale Højskole et sted hvor mennesker får mod på livet og udfordres til at tage ansvar for deres eget, for andres liv og for deres nation. På KIH vil du opleve at du får mod på livet, og at du udfordres til at tage ansvar for dit eget liv, andres liv og for dit land.




Adresse

Lykkegårdsvej 100
6000 Kolding


Kontakt info

Telefon: 75 52 47 99


Website

Kolding Internationale Højskole's website



Kolding Internationale Højskole
Kolding Internationale Højskole
Kolding Internationale Højskole
Kolding Internationale Højskole