Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

På Københavns Erhvervsakademi kan du finde en lang række erhvervstekniske uddannelser. Du kan bl.a. uddanne dig til bygningskonstruktør, constructing architects (international linje), byggetekniker, Kort- og landmålingstekniker, multimediedesigner og til produktionsteknolog. De er alle videregående uddannelser og tager fra 2 til 3½ år at gennemføre. Samtidig udbydes der en række efteruddannelser og kurser på Københavns Erhvervsakademi.

 


Om KEA - Københavns Erhvervsakademis


KEA - Københavns Erhvervsakademis formål er at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademiniveau og professionsbachelorniveau.


Det sker i nært samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videnscenter for offentlige og private virksomheder.

Der er 4219 studerende og 332 ansatte på KEA. 




Historie og baggrund



KEA blev etableret i 2008 med udgangspunkt i Lov om erhvervsakademier, der blev vedtaget af Folketinget i marts 2007. KEA er en fusion af korte og mellemlange videregående uddannelser fra Københavns Tekniske Skole, BEC Design, BEC Management, TEC og CPH WEST.